Fra Middelhavet og Adriaterhavet i syd til Nord- og Østersøen i nord øver skibe og fly fra Nato i disse dage, hvordan alliancen opretholder navigations- og manøvrefrihed i sit operationsområde og sikrer såkaldte maritime chokepoints. Det er små eller smalle områder, som en større mængde soldater ikke kan passere samtidig, hvilket gør dem mere sårbare.
Øvelsen hedder Neptune Strike 2024 og omfatter godt 20 skibe og ubåde, specialstyrker og adskillige fly samt støttepersonel, fortæller Nato. Blandt de deltagende nationer er østersølandene Finland, Tyskland, Litauen og Sverige.
Neptune Strike 2024 begyndte i sidste uge. Den slutter torsdag.