Dyrlæge har mange spørgsmål efter grisedokumentar

Der er plads til forbedring i de konventionelle stier. Men helt overordnet går det fremad, også i masseproduktionen, siger dyrlægen, der selv opdrætter frilandsgrise.

Bente Johansen, Vestermarie, er dyrlæge og producent af fritgående grise. Hun er positiv efter at have set DR-dokumentaren "Hvis grise kunne tale", men hun vil gerne vide mere.

– Det er spændende. Det med algoritmen forstår jeg ikke, men hvis de siger, at de rammer med 90 procents nøjagtighed, så tror jeg på det, siger Bente Johansen.

Hun hæfter sig især ved den del af udsendelsen, der kigger på sammenhængen mellem trivsel og kontakt mellem dyr og menneske.

– Hvis du er omsorgsfuld og har tid til at tage dig af dem (grisene, red.) og snakke med dem, kan man så give dem et bedre liv? Det synes jeg er interessant.

Bente Johansen mener ligesom Stine Mikkelsen, at datamaterialet i dokumentaren er stort nok til at identificere lyde, men ikke stort nok til, at man kan træffe beslutninger om, hvilke produktionsformer, der er de bedste.

Hun vil også rigtig gerne vide, om det er tilfældigt, at den tyske landmand, der snakker med sine grise, har så fine tal.

– Hans grise havde ekstra meget plads. Og det er nok der, man skal starte, hvis man skal kigge på grisenes trivsel, siger Bente Johansen.

Hun har selv seks frilandsgrise i skoven, som skal slagtes om en måned. Hun er ikke i tvivl om, at skoven er grisenes naturlige miljø.

Bente Johansens grise i skoven. Arkivfoto

Labyrinter og rodemateriale

For indegående grise er der dog andet end mere plads, der tæller på positivsiden, siger Bente Johansen.

– Som dyrlæge har jeg iagttaget, at manden, der passer dyrene, er rigtig vigtig. Han har stor indflydelse på, hvordan de har det. Det er ligesom med børn. Man skal ikke forvente noget ubehageligt, når der kommer en ind i stalden.

Grise er også glade for rodemateriale, siger Bente Johansen. Og så er det en god ide at opsætte labyrinter i stierne, så en gris, der bliver jagtet af en anden gris, kan komme udenfor synsvidde.

Generelt vurderer dyrlægen fra Vestermarie, at det går fremad for grisene i masseproduktionen i disse år. Der er i dag rigtig mange konventionelle besætninger, hvor dyrene bliver behandlet ordentligt, siger Bente Johansen.

Selv blev hun uddannet i en tid, hvor kødproduktion blev mere og mere intensiveret.

– Jeg er opdraget med dyr, min far var dyrlæge dengang man havde et forhold til dyrene. Så bliver jeg selv dyrlæge og får at vide, at det ikke er Morten Korch, det her. Der har jeg som dyrlæge måttet gå på kompromis. I 80erne og 90erne syntes man ikke, man skulle bruge halm, i dag er det helt almindeligt at bruge halm. Det gør mig glad.