Dykkede på gasrøret: Det så meget sårbart og ubeskyttet ud

Lars Phillipsen dykker gerne dybt for at opdage nye skatte i Østersøen. En dag faldt han over et af de gasrør, der lige nu får havet til at boble, og det så ikke særlig beskyttet ud, fortæller han.

61-årige Lars Philipsen fra Hasle er formentlig en af Danmarks skarpeste fritidsdykkere, og han og dykkermakkeren holder sig ikke tilbage med at dykke dybt for at finde nye og uopdagede vrag - de såkaldte jomfruvrag.

Men en dag for en del år siden var de ude i båden for at dykke efter et vrag, de allerede kendte placeringen på. Under dykket bliver de overraskede over at finde en stor bunke på havets bund.

– Vi så noget på ekkoloddet, og så hopper vi i og dykker til bunden, hvor vi finder sådan en stor bunke jord, mudder og sten. Det er mystisk, så vi svømmer op på bunken og kan se at det er gasrøret, der ligger på den anden side. Det har ligesom været den bunke, der er blevet pløjet op, og så er røret bare lagt ned i hullet, men man har ikke dækket det, fortæller han.

– Vi kunne se, at der lå nogle vragstumper, så de har jo pløjet lige igennem vores stakkels vrag, så det var et af de kortere dyk, hvor man tænker - nå, hvad fanden. Dengang var et gasrør jo bare et gasrør, griner han.

Umiddelbart synes han, at røret ser meget sårbart ud, som det ligger der. Som om der kunne gå hul på dem, bare hvis man trak noget henover fra en båd.

– Jeg er godt klar over, at der er en stor godstykkelse på de rør - men alligevel, undrer han sig.

Han undrer sig over, at gasrørene ikke ligger så dybt alle steder, og i lyset af de seneste begivenheder tænker han, at de nemt kunne saboteres fra en båd med dykkere om bord.

– Man skal jo ikke bruge noget særligt udstyr, når det bare er 50-60 meter nede. Men hvad ved jeg. Jeg er ikke ekspert, men når man kiggede på dem, lignede det ikke, at de var beskyttet på nogen måde, og så kan man jo godt tænke, at de er meget sårbare, siger han.

Et kæmpe ressourcespild

Han kan dog selv undre sig over, hvem der kan have et motiv til at sabotere de store rør.

– Det er et kæmpe ressourcespild, og når der først kommer saltvand ind i de rør, så kommer de jo aldrig til at fungere igen, og det virker også helt dumt, siger han.

Som dykker er han dog ikke så bekymret for det særlige miljø, der er under vandet. Der vokser nemlig ikke særlig meget på 50 meters dybde.

– Det er methangas, så det vil søge mod overfladen og fordampe, og så går det egentlig værst ud over atmosfæren. Ellers er der måske noget nærmiljø omkring røret, der kunne være udsat, men der vokser ikke noget, når man kommer så langt ned. Så er det bare fisk og den slags, og de skal nok søge væk, siger han.

Sin store eventyrlyst til trods går han dog ikke selv og planlægger den næste tur ud at besigtige rørenes tilstand.

– Lige nu, hvor der er gas og høj aktivitet, så holder vi os på afstand og dykker nogle andre steder. Det er nok ikke helt ufarligt - og især ikke, når der ikke er så meget vind. Hvis der lige kom lidt blæst, så var det bedre til at få renset luften, fortæller Lars Phillipsen.

– Vi får nok ikke lov til at dykke derude indtil alting er undersøgt til bunds, men om fem eller 10 år, så kunne det nok godt blive et udflugtsmål, siger han.

Lars Phillipsen. Eget foto