DN Bornholm vil kigge nærmere på lavbundsjord

Drænrør er en motorvej for næringstoffer. Derfor vil Naturfredningsforeningen støtte lokale jordejere i arbejdet med at fjerne gamle dræn og omlægge dyrket jord til natur.

DN Bornholm vil kigge nærmere på lavbundet jord. Selv om der ikke er store arealer med lavbundet jord på Bornholm, er der alligevel meget at vinde ved at omlægge landbrugsjord til natur.

– Vi har generelt stort fokus på, hvordan vi kan nedbringe belastningen med næringsstoffer, kvælstof primært, fra landbruget. Det kommer tit fra områder, som er heftigt drænet, hvor vandet løber fra drængrøfter og over i åer og videre ud i vores vandsystemer. Drænrør er en motorvej for næringstoffer.

Det siger Helle Bay Eriksen, forperson for DN Bornholm.

Naturfredningsforeningen ser det som en af sine vigtigste opgaver at støtte omdannelsen af landbrugsjord til naturområde til gavn for biodiversiteten. Også selv om der ikke er så meget lavbundsjord på Bornholm, som i resten af landet.

– På Bornholm er det oplagt at kigge på højtliggende områder, der skråner ned mod omliggende land eller hav, og hvor der sker en udvaskning, siger Helle Bay.

Derudover peger hun på de bornholmske sprækkedale og de arealer, der støder op til Den Grønne Bølge. Den Grønne Bølge er et 40 kilometer langt landskabsstrøg gennem det indre Bornholm fra Hammerknuden til Paradisbakkerne. Området er sammensat af småskove, mindre landbrugsarealer og Almindingen, samt plantagerne sydøst herfor.

Lovgivningen kommer på tværs

På et møde onsdag vil en arbejdsgruppe i DN Bornholm drøfte muligheden for at indlede en dialog med kommunen, netop med henblik på at sende et signal til landbruget.

I første omgang skal naturfredningsforeningen danne sig et billede af, hvilke områder der vil være mest egnet til udtagning. Det fortæller Michael Stoltze fra DN Bornholm.

– Jeg har ikke det præcise overblik, men meget af det, der er, er dyrket. Men vi har blandt andet lavtliggende arealer på Myregaard ved Aakirkeby, som er værd at tage ud, siger Stoltze.

Michael Stoltze er i løbende dialog med både landbrug og andre jordejere på Bornholm og fornemmer, at der er stor interesse for at tage jord ud. Her står lovgivningen imidlertid på tværs, siger biologen, som også sidder med i DN Bornholms arbejdsgruppe.

– Reglerne om, at der skal være en vis del kulstof i jorden før man giver tilskud er fuldstændig fjollet, for det handler om at stoppe nedbrydningen, hvis der er noget, og ellers få jorden til at optage kulstof, siger han.

DN Bornholm vil mødes med landbruget i løbet af foråret med henblik på at få gang i en konstruktiv dialog om omlægning af jord til natur.