– Vi er desværre udfordret af, at det er sådan, samfundet er her. Der er smalle gader, ikke så meget plads, og personbilerne bliver typisk større. Så det vil være godt, hvis man ikke har alle tre beholdere stående ude på fortovet hele tiden, siger han.
De nuværende skraldebiler får snart lillesøstre- og brødre.
– Vi har bestilt nogle mindre biler, som desværre stadigvæk ikke er leveret endnu. Det er nogle mikrobiler, som skal tømme i de her meget smalle gader og specielle steder. Eksempelvis i Rønne og blandt andet også i Gudhjem, hvor der er meget stejlt og snævert. De er desværre forsinkede og kommer først i december, siger Freddy Sørensen og kommer med et billede på, hvad der rent visuelt er i vente, når de nye biler endelig ankommer til Bornholm.
En ægte italiener
– Hvis man har været på ferie i Italien, så har man måske set sådan nogle mikroskraldebiler rundt i gaderne, og det er den type biler, vi skal have. De skal så leveres fra Sydeuropa, for det er der, man kan købe den type biler. Og der må man sige, at leveringstider fra Sydeuropa er lidt ustabile. Det er sådan, det er dernede, siger Freddy Sørensen.
Er de glade derude, skraldemændene?
– Ja, de er meget positive.
Kan de bedre lide de nye containere eller sækkene?