Rønne Havn A/S har torsdag plantet flere træer tæt ved Kannikeskoven (billedet). Arkivfoto: Allan Rieck
Initiativet med at plante træer er en naturlig del af Rønne Havn A/S' bæredygtighedsarbejde og CSR-strategi. Arbejdet med en bæredygtig strategi har gjort, at Rønne Havn har reduceret miljøaftrykket betragteligt. Havnen har blandt andet investeret i en modtagerfacilitet til spildevand fra krydstogtskibe, så skibenes spildevand ikke blot ledes ud i Østersøen, ligesom der er blevet investeret i el-biler, skiftet til LED-belysning og indført bæredygtig affaldssortering.
– Som havn ønsker vi, at vores arbejde med klimaet skal mærkes og ses - og primært på Bornholm og blandt bornholmere. Det er lykkedes med Kannike Folkeskov og en stor tak til kommunen og de politikerne som har arbejdet for at realisere projektet.
– Vi håber skoven bliver den første af mange lokale skove, vi kan være med til at rejse på Bornholm, siger Lars Nordahl Lemvigh, administrerende direktør Rønne Havn A/S.
Havnen i Rønne arbejder også bæredygtighed i projekter, der rækker væk fra øen. Havnen er blandt andet med til at understøtte udbygningen af havvind i Østersøen ved at være udskibningshavn til havvindmølleparker, så de vedvarende energityper kan blive mere udbredt.