Bornholms Havvind på jagt efter de første 10 millioner

Havvindgruppe er i gang med at rejse ti millioner kroner til forundersøgelser, men den lokale opbakning har indtil videre været begrænset – måske fordi folkene bag det borgerejede energiprojekt har manglet midler til at promovere fordelene ved at engagere sig og tegne andele vurderer de selv.

At erklære, at det koster tid og penge at bygge en havvindmøllepark, er en underdrivelse af dimensioner.

Initiativtagerne til Bornholms Havvind-projektet stræber efter at skaffe finansiering til et 1,75 milliard kroner dyrt projekt, og i vinterens løb har de stiftet de forskellige vindmøllelav og et borgerenergifællesskab, som skal udgøre fundamentet bag energiparken.

I første omgang lyder opgaven dog på et mere overkommeligt beløb, nemlig 10 millioner kroner, som er det, der skal bruges til de indledende forundersøgelser. Ikke desto mindre er pengespørgsmålet meget tidligt i processen blevet en udfordring, der har begrænset muligheden for at få projektet ud over rampen – i hvert fald, hvis man vil indfri løftet i det slogan, som pryder toppen af hjemmesiden: ”100 % lokalt- og folkeejet”, står der skrevet.

– Vi har været fanget lidt i en hønen eller ægget-situation, siger Helle Munk Ravnborg, som har stået i spidsen for initiativgruppen, der i en håndfuld år har arbejdet med visionen.

Nøjagtigt samme metafor bruger Mads Meisner, der er forperson for Borgerenergifællesskabet Bornholms Havvind.

Han oplyser, at borgerenergifællesskabet havde omkring 250 medlemmer før påske. Det er blandt andet de indmeldtes kontingentindbetalinger, som bruges til at betale for de indledende aktiviteter, heriblandt udviklingen af det system, som skal gøre det muligt at tegne andele. Hovedkræfterne bag energiprojektet havde håbet, at det var gået hurtigere med at få en bred skare af bornholmere til at engagere sig og melde sig ind i borgerenergifællesskabet.

Hvad er ambitionen? Hvor stor en andel af bornholmerne sigter I efter at få som medlemmer?

– Af frygt for at komme til at lyde som komiske Ali, vil jeg jo gerne have lige så mange med, som i dag får strøm gennem Beof, siger Mads Meisner og uddyber, at planen er at indgå i et samarbejde med Beof.

Tvivler ikke på projektet

– Det går bare ikke så hurtigt, som man godt kunne ønske sig. I forhold til en realisering af selve projektet tvivler jeg ikke på det. Vi skal bare sørge for, at vi stadig har bornholmerne med, siger Mads Meisner.

Optimismen på projektets vegne hænger sammen med en tro på, at det snart vil lykkes at komme ud til flere bornholmske borgere, foreninger og virksomheder, som endnu ikke kender til projektet, efter at det er lykkedes at skaffe penge til en andelstegningsportal og mere informationsmateriale.

Folkene bag Bornholms Havvind har ifølge Helle Munk Ravnborg kontakt med mange, som har interesse, men endnu ikke har meldt sig ind.

Mads Meisner erkender, at det har knebet med at give det lokale havvindmølleprojekt en plads i de fleste bornholmeres bevidsthed. Kommer gennembruddet ikke senere på året, kan det true den oprindelige ånd og parolerne om en lokalt ejet vindmøllepark.

– Vi har jo en forhåbning om at få flere bornholmere med. Det skal modnes, og jeg støder stadig på rigtig mange mennesker, som er nysgerrige og gerne vil vide noget mere, siger han.

Der har manglet penge til at lægge fundamentet. For eksempel har det taget en rum tid at skabe en velfungerende hjemmeside og den portal, hvor man kan tegne andele i borgerenergifællesskabet. Lanceringen af systemet, der i praksis vil gøre det muligt at tegne andele, er tæt på at være klar, men fordi platformen har ladet vente på sig, har det knebet med at finde finansiering til at sprede fortællingen om havvindmølleparken ud til potentielle medlemmer.

Da borgerenergifællesskabet blev stiftet i november, lagde Helle Munk Ravnborg op til hurtigt at blæse gang i en omfattende informationskampagne, som skulle støttes af et netværk af ambassadører. Disse ambitioner er dog endnu ikke kommet op i omdrejninger.

– Der er vi ikke i mål. Vi kan ikke sige, at det har været tilstrækkeligt, siger Helle Munk Ravnborg om oplysningsarbejdet og nævner igen dilemmaet fra hønsegården.

Mads Meisner fortæller, at han sidder med overvejelser om at få nogen til at lave en animationsfilm og skaffe fortalere, der kan appellere bredt til bornholmere og tilføre projektet en blanding af medvind og øget troværdighed.

Til borgermøderne i Nexø har der været et flot fremmøde, men de foreløbige erfaringer viser, at det er gået langsomt med at få budskabet ud og vække interessen fra et bredere udsnit af befolkningen.

Frontfigurer i den oprindelige initiativgruppe som Helle Munk Ravnborg og Morten Riis er kendt fra lokalpolitik som medlemmer af Enhedslisten. Tror du, det er en hæmsko for at indfri jeres ambitioner om at få alle bornholmere med, uanset politisk ståsted?

– Jeg støder i hvert fald på den af og til. Men det er jo ikke relevant, for initiativgruppen er bredt repræsenteret. I mit liberale hjerte ser jeg ikke, at det er relevant. Vi kæmper for at etablere vores egen strømkilde og samtidig skubbe til den grønne omstilling, siger Mads Meisner.

Adspurgt om initiativtagernes politiske profil påpeger Helle Munk Ravnborg, at initiativgruppen har haft en bred politisk repræsentation og også rummer folk som Stine Mikkelsen, der sidder i Bornholms Landbrug og Fødevarers bestyrelse, og Steffen Olsen fra Energi Øst.

Strøm til kostpris

Tidende beder Mads Meisner levere den salgstale, han plejer at give, når han snakker med folk, som gerne vil vide mere om Bornholms Havvind.

– Der er to ben i det, forklarer han.

– For det første tilbyder vi medlemmer af borgerenergifællesskabet, at man kan købe sin strøm til kostpris. Hvis man kigger på strømprisen i 2022 og 2023, så ligger vores forventede pris langt under, hvad kunderne har betalt. Og de priser, som Energistyrelsen forudser for de næste ti år, vil vi også ligge langt under, siger Mads Meisner.

Som medlem af borgerenergifællesskabet kan man opnå en såkaldt ”elret” til indløb af strøm til kostpris ved at tegne den mængde andele, der svarer til husstandens forbrug.

Forpersonen fremhæver, at initiativgruppens foretrukne model med lokalt ejerskab over strømproduktionen skaber nogle fordele, som er blevet aktualiseret med den seneste tids debat om elnettet, der ikke længere er på bornholmske hænder.

– Uanset om man køber 1, 4 eller 10 andele er man med til at skubbe til det og få det lokale ejerskab, siger Mads Meisner.

– Der er også fællesskabsfølelsen – at vi står sammen om noget. Jeg har talt med folk på Samsø, hvor det skabte en følelse af fællesskab, at man satte vindmøller op, fortæller Mads Meisner, inden han vender blikket mod klimaet.

– Så skubber vi også til den grønne omstilling. Det kan godt være, at mange tænker over det, men ikke er klar til at gøre noget ved det. Med vores projekt gør vi noget ved det, og planen er, at vi allerede begynder at producere i 2026.

Han er ikke bekymret for, at rentabiliteten vil blive udfordret af de mange havvindprojekter, der er på tegnebrættet og skal laves i langt større skala end Bornholms Havvinds park på 100 megawatt.

– Der vil blive produceret rigtig meget vind. Det vil selvfølgelig påvirke den samlede elpris. Samtidig vil den teknologiske forandring skabe et større behov for elektricitet og et større forbrug. I gennemsnit vil det stadig være billigere strøm, som vi tilbyder, siger han.

En andel i borgerenergifællesskabet er prissat til 4.000 kroner. Hver andel giver ret til at købe 1.000 kilowatt-timer strøm om året til kostpris. For at dække et typisk husstandsforbrug på 4.000 kWh/år skal man altså erhverve fire andele og indbetale 16.000 kroner.

Kun en tiendedel af det beløb, man tegner sig for, vil der være risiko for at tabe, forsikrer Bornholms Havvind. Ud af en andel på 4.000 kroner skal der afsættes 200 kroner til at finansiere forundersøgelsen, mens yderligere 200 kroner er tiltænkt den videre projektering, der kan lede frem til en tilladelse til at etablere de ni vindmøller ud for østkysten.

– Vi spiser elefanten i små bidder. Målet er i første omgang at rejse de ti millioner, som skal bruges til de første forundersøgelser.

Drømmen om den lokale forankring vil initiativgruppen vil gå langt for at sikre.

– Det vigtige budskab af få ud er, at hvis man gerne vil være med i projektet og være med til at få det til at ske, så skal man melde sig ind i borgerenergifællesskabet, siger Helle Munk Ravnborg.

Bornholms Havvind i tal

Projektet består af ni vindmøller á 11 megawatt. Totalhøjden fra vandspejl til vingespids ventes at blive 225 meter.

Tårnene skal installeres på gravitationsfundamenter sydøst for Nexø, og med i projektberegningerne er et nyt kabel, som skal føre strømmen til Rønne, hvor parken kan forbindes til det eksisterende elnet.

Parken forventes at kunne producere 450.000 megawatt-timer per år, hvilket er tilstrækkeligt til at dække Bornholms fremtidige el-behov.

Den samlede anlægssum anslås for tiden at blive 1,75 milliarder kroner.

Det estimeres, at afkastet vil blive på 6,5 procent, når der blandt andet tages udgangspunkt i en elsalgspris på 30 øre/kWh og en levetid for møllerne på 30 år.