Bornholms berømte gamle træer

Der gemmer sig mange træer med helt specielle historier på Bornholm.

Bornholms ældste egetræ er 400 år gammelt.

Træet ses i haven ved Christianshøjkroen og havde en alder på 200 år da Hans Rømer i 1800 begyndte at plante Almindingen. Man regner med at egetræer kan blive indtil 1000 år gamle, derfor var træet ungt. Det er i dag et voksent træ, og de næste 200 år kommer med alderdom og egetræets forfald. Danmarks ældste egetræ er 1000 år. Det kaldes Kongeegen og vokser i Jægerspris Nordskov, der er dog ikke meget tilbage af egetræet.

Dødens træ

For nogle år siden blev jeg kontaktet af Daniel Mühlendorph, øens berømte filminstruktør og formand for Wonderfestiwall.

Han var af forfatteren Jussi Adler-Olsen blevet spurgt om, hvor der på Bornholm var et spændende træ til filmen om ”Den Grænseløse”. Jeg foreslog det gamle egetræ i Almindingen og nogle egetræer i Slotslyngen. De valgte et andet træ til dødsscenen i filmen.

Øens berømte træer

Engang var der ved øens landeveje såkaldte ”brændevins ege”, hvor de kørende kunne samles, og få en snak og noget brændevin inden turen fortsatte med hestevogn.

De findes ikke mere. Det samme gælder for de mange kludeege ved hellige kilder. Inden man drak af det helbredende vand, ofrede man noget af sit brugte tøj. Aakirkeby havde engang en ”Lappetræskilde”, både træet og kilden er forsvundet.

Ved Nordskoven ved Rønne var der for mange år siden et birketræ med syv store og selvstændige stammer. Det blev kaldt for ”de syv brødre”, træet er væk for længe siden. Det samme gælder for ”de syv søstre” ved Baste Mose i Almindingen. Grantræet faldt under en storm i 1930, og fra den nedliggende stamme kom syv selvstændige træer. Da træet var i nærheden af landevejen havde turistbusserne det med i deres program med navnet ”syvmasteren”. I dag er der intet tilbage af det berømte træ og unge træer har spærret for udsigten. Derfor tilhører træet fortiden.

Heldigvis er der stadig mange sjove træer, der måske kunne de være en køretur værd.

Troldetræet i Torpe ligner i dag et monster med tykke lår eller en dinosaur uden hoved.

Troldetræet i Torpe Bakker

Fra Simlegårdsvej fører en sidevej med navnet Fejlerevej til Torpe Bakker og en lille privat skov.

Fra landevejen gennem skoven kan man se det gamle grantræ. Med sine mange sære opad strakte stammer kaldte man det ”Troldetræet”. For nogle år siden blev træet ramt af uvejr, lynet kappede hovedet af trolden. I dag ligner det mere et monster med tykke lår eller en dinosaur uden hoved.

Paraplyegen kaldes egetræet i Slotslyngen, de mange stammer ligner stiverne på en opslået paraply.

Paraplyegen i Slotslyngen

Slotslyngen på Nordbornholm består af to områder.

Den åbne naturplejede hede og naturskoven. Ved den slyngende vej i Slotslyngen er der en lille parkeringsplads ved Ålekiste Bro. Herfra fører flere skovstier ind i området. Mod højre fører stien ned til Paradisdalen, hvor den fortsætter stien gennem et egetræ med mange stammer. Så må man sno sig, det forøger naturligvis turens oplevelse. Hvis man derimod følger stien ligeud gennem skoven passeres et stort gammelt egetræ med mange stammer. Da det næsten ligner stiverne på en paraply, bliver træet kaldt for ”Paraplyegen”.

En af stierne gennem Slotslyngen fører gennem de mange stammer, så man skal sno sig gennem.

Kongeegen ved Aaremyre med en jernplade og teksten FII og LD.

Kongetræet i Almindingen

Ved vejsvinget overfor Aaremyre ses en rest af et ældre egetræ med en jernplade.

På den står der FVll og LD. Der hentyder til Frederik 7 og hustruen Louise Danner. Efter deres ægteskab blev Louise Rasmussen aldrig dronning men fik titlen Grevinde Danner. Under deres besøg i Almindingen august 1851 skar kongen med én kniv deres navne i træet. Nogle år efter fjernede kåde studenter dem hvilket vakte stor forargelse. Som en erstatning opsatte en skovfoged en kobberplade med deres navne. Da den blev stjålet kom der en tyk jernplade, der sikkert holder længere end træet.

Brændte Ole i Østermarie.

”Brændte Ole” i Østermarie.

På landevejen mellem Østermarie og Svaneke ligger Stamperegård.

Fra landevejen er der indkørsel til gården med et ældre egetræ. Ved siden af det ses resterne af et endnu ældre egetræ der kaldes ”Brændte Ole”. Sagnet fortæller, at det hule træ var skjulested for en svensk soldat under svenskekrigen i 1600. Men han døde, da han ikke kunne komme fri. Mange år senere slog lynet ned i træet, og der fandt man skelettet af den døde soldat. De bevarede uniformsknapper viste, at han var svensk soldat. Til gengæld er navnet Ole fri fantasi.

Herolds Eg ved Kofoedgård på Heroldsvej i Østermarie.

”Herolds Eg” i Østermarie

På Heroldsvej i Østermarie ses ved Kofoedgård et stort gammelt egetræ der kaldes ”Nøgleegen”.

Man sagde engang, at træet bar nøglerne til gårdens lykke. Et andet navn er ”Herolds Eg”, opkaldt efter kongelig opera sanger Vilhelm Herold (1865 – 1937). Han blev født i Hasle, og var senere chef for det Kongelige Teater, hvor hans fyldige tenor gjorde ham verdensberømt. På sine ældre dage besøgte han ofte sine venner på Koefodgård, hvor han ofte sad på én bænk under træet og nød livet. Efter hans død blev der opsat en kobberplade med et digt han selv havde skrevet. På de første linjer af digtet står der: ”Her sidder jeg under det gamle træ, og tænker på ungdommens dage”. Måske er gamle træer livets spejl.

Særlig gamle og smukke træer har i dag fået opsat et skilt med teksten Livstræ.

Livstræer

Mange steder i landet har Naturstyrelsen og private skovejere opsat små metalplader med teksten Livstræer på særlig gamle og seværdige gamle træer.

De træer må aldrig fældes, men ældes naturligt indtil de dør af alderdom. Der er mange på Bornholm. Blandt andet et ved vandfaldet Kobbeåen, Døndalen og ved broen over Borgesøen til Lilleborg i Almindingen.

God køretur.