De findes ikke mere. Det samme gælder for de mange kludeege ved hellige kilder. Inden man drak af det helbredende vand, ofrede man noget af sit brugte tøj. Aakirkeby havde engang en ”Lappetræskilde”, både træet og kilden er forsvundet.
Ved Nordskoven ved Rønne var der for mange år siden et birketræ med syv store og selvstændige stammer. Det blev kaldt for ”de syv brødre”, træet er væk for længe siden. Det samme gælder for ”de syv søstre” ved Baste Mose i Almindingen. Grantræet faldt under en storm i 1930, og fra den nedliggende stamme kom syv selvstændige træer. Da træet var i nærheden af landevejen havde turistbusserne det med i deres program med navnet ”syvmasteren”. I dag er der intet tilbage af det berømte træ og unge træer har spærret for udsigten. Derfor tilhører træet fortiden.
Heldigvis er der stadig mange sjove træer, der måske kunne de være en køretur værd.