Bande fanger rekordmange mink

I 2024 er der fanget næsten dobbelt så mange mink som i 2023.
Sidste år satte minkbanden rekord i antallet af indfangede mink i den bornholmske natur. Der blev fanget 240 mink i 2024. Den tidligere rekord var 188 i 2019, og i 2023 var fangsten nede på 125 mink.
– Stigningen fra 2023 til 2024 skyldes formentlig, at minkbandens arbejde er blevet intensiveret. Der er kommet nye medlemmer fra Jægerforbundet, Naturstyrelsen har stillet flere fælder til rådighed, og Miljøstyrelsen har ydet økonomisk tilskud, fortæller Tonni Koefoed Larsen fra banden i en pressemeddelelse.
For nylig var banden samlet i Koldekildehus i Almindingen, og der var stor tilfredshed med det fine resultat. Årets minkfanger blev Hans Henrik Munch Petersen med 34 mink.
Den vilde bestand stammer fra avlsmink, der er sluppet ud. Minken betragtes som en invasiv art, og den må fanges i fælder og skydes hele året. I 2023 blev der nedlagt 598 vilde mink i hele landet, fortæller Tonni Koefoed Larsen.
Mink må fanges i fælder og skydes hele året. Foto: Minkbanden
Minkbandens fangster de seneste 10 år
2014 - 103 mink
2015 - 117 mink
2016 - 142 mink
2017 - 157 mink
2018 - 163 mink
2019 - 188 mink
2020 - 163 mink
2021 - 172 mink
2022 - 176 mink
2023 - 125 mink
2024 - 240 mink
Hans Henrik Munch Petersen blev årets minkfanger med 34 mink. Foto: Minkbanden
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration