– Helt konkret er der sket det, at en af vores pumper har svigtet. Det sker en gang imellem, at teknik bryder ned. Det rigtig uheldige er, at den alarm, der sad på pumpen også svigter. Det betyder så, at vi ikke får den alarm ind, og derfor sker der et mindre overløb, siger han.
Problemet er løst
Hvis man leder efter en god nyhed i den aktuelle situation, så er det ifølge Klaus Vesløv, at Bornholms Energi og Forsyning har nogle overløbsbassiner i området.
– Det vil sige, at i det øjeblik pumpen svigter, så pumper vandet ikke videre. Så løber det gudskelov ud i nogle overløbsbassiner, vi har, og hvor der sidder et mekanisk filter på. Når de så bliver fyldt op, og det er den alarm, der svigter, så løber der en lille smule ud i vandet. Derfor får man en badevandsmåling, der selvfølgelig ser forkert ud, siger han.
Problemet er løst, og der løber ikke mere spildevand ud i Østersøen derfra, forsikrer Klaus Vesløv.