Alle følger Nordic Waste: Sådan ser det ud på Bornholm

Lettere forurenet jord deponeres i Nexø Lystskov, hvor der både er et beskyttet vandhul og et vandløb. Men risikoen for en lokal udgave af Nordic Waste er minimal, vurderer miljømedarbejder i regionskommunen.

Et jordskred på virksomheden Nordic Waste i Randers har sat hele landet i bevægelse.

Forurenet jord flytter sig, og der er frygt for, at det ender i Alling Å og dermed forårsager en miljøkatastrofe. Virksomheden modtager og renser forurenet jord, og siden 2018 haft tilladelse til at modtage op til 1.000.000 ton jord om året.

Mængden af jord er en af årsagerne til, at risikoen for en lignende hændelse på Bornholm er minimal. Det forklarer Mikkel Engset Høst, som er miljømedarbejder i regionskommunen med ansvar for miljøgodkendelser og -tilsyn.

I Nexø Lystskov er der et depot for lettere forurenet jord. Det består af to afdelinger. Den ene disponerer Bofa over til at placere lettere forurenet jord, og Vej & Park disponerer over det andet. For begge områder ligger der miljøgodkendelser med vilkår for, hvordan de skal håndtere det og bygge det op, fortæller Mikkel Engset Høst.

Han mener ikke, der er grund til at være bekymret for, at Bornholm får sin egen Nordic Waste-sag i Nexø.

Ud fra mediedækningen betegner han depotet i Randers som gigantisk sammenlignet med, hvad man gør mange andre steder, hvor det er mindre områder, man prøver at få til at passe ind. Sådan er det også her på Bornholm.

– I Nexø er det tiltænkt at blive bygget op i ganske få meters højde, så hvis man kan snakke om samme type uheldsscenarie, så er omfanget simpelthen meget, meget mindre. Derfor skal vi stadig have 100 procent styr på, at der ikke sker en forurening af både vandløb, skov og vandhul i nærheden, og det har vi været inde at vurdere i forhold til godkendelserne, siger han.

Af miljøgodkendelsen fremgår det, at terrænet maksimalt hæves til kote 8,0. Kote angiver et punkts højde over et givet udgangsniveau. Aktuelt er udgangsarealet kote 4,0, fortæller Mikkel Engset Høst. Af mediedækningen af Nordic Waste er det fremgået, at depotet i Randers er 75 meter højt.

Tidligere losseplads

Ret tæt på depotet i Nexø Lystskov ligger et naturbeskyttet vandhul og et vandløb.

I udarbejdelsen af miljøgodkendelserne er der lagt vægt på, at eventuel afvanding fra depotet ikke strømmer mod de tilstødende sø- og moseområder og vandløb.

"Ved etablering af afskærende grøfter nord/nordøst langs arealets kant og en tilstræbt terrænhældning ind mod projektområdets centrale del, sikres det, at overfladevand fra arealet forbliver i området og ikke strømmer ud i de tilstødende sø- og moseområder og vandløb, som herved vurderes ikke at blive påvirket af projektet", står der i Miljøgodkendelse af genanvendelsesprojekt af lettere forurenet jord i Nexø Lystskov.

– Vi har forsøgt med de vilkår, vi har stillet, at beskytte vandløbet og vandhullet. Man forsøger at bygge et terræn, hvor afstrømningen løber væk fra vandløbet og vandhullet. Det er beskrevet i godkendelsen, hvilke områder de skal starte med at placere jord i, og hvordan de skal gøre det. Det er forholdsvis detaljeret, netop fordi der ikke skal være tvivl om, hvordan det skal bygges op og sikres, siger Mikkel Engset Høst.

I forhold til forurenet jord er situationen i Nexø den, at depotet ligger, hvor der fra 1960'erne og frem til 1990 lå en kommunal losseplads. Siden har det været anvendt som oplagsplads for tang fra strandrensning, kompost, grønt affald og belægningssten med mere. Arealet er derfor i forvejen præget af deponier af forskellig slags. I det lys vurderer kommunen ikke, at jorddepotet vil forringe levevilkårene for plante- og dyrelivet, fremgår det af miljøgodkendelsen.

Fra sin opvækst i Svaneke kan Mikkel Engset Høst huske, at der var losseplads, og da den seneste miljøgodkendelse var i høring i 2021, sagde en af naboerne, at han ikke så nogen udfordringer i jorddepotet, for det var ingenting sammenlignet med dengang, der blev brændt biler af i området, fortæller han.

En påmindelse til alle

Ved at etablere depotet til lettere forurenet jord på en tidligere losseplads kan det faktisk være med til at indkapsle den forurenede jord, der i forvejen var i området, forklarer Mikkel Engset Høst.

Det ligger som en del af miljøgodkendelsen, at den forurenede jord til sidst skal dækkes til med ren jord. Det handler om at minimere både menneskers og overfladevands kontakt med den forurenede jord.

– Man prøver på den måde at sikre, at der ikke er nogen risiko for en væsentlig forurening af overfladevand og dermed en forurening af omgivelserne, siger Mikkel Engset Høst.

Den aktuelle situation ved Nordic Waste i Randers får ikke kommunens miljøafdeling til at gøre en ekstra indsats i Nexø, men den er en påmindelse om, hvor vigtigt det er, at man får alle hensyn med, når man behandler en miljøsag, og at man ikke tager eller laver smutveje for at komme en virksomhed i møde.

– Det kan være en påmindelse til os alle sammen om, at der er en grund til, at vi har en lovgivning, som skal sikre, at vi kommer hele vejen rundt og får belyst det hele, så der ikke er forhold, der senere viser sig at have stor betydning for risikoen for forurening, og som man ikke har fået beskrevet eller taget hensyn til, siger Mikkel Engset Høst.