– Men altså, jeg er bare totalt hobbybiavler, understreger Allan Gylling Olsen.
De spiser jo også honning
Biavleren kan blive ved med at fortælle om sin store hobby – om at det er de gamle bier, som er de sure, men også er dem, som er fantastiske til at finde hjem over store afstande.
– Man skal som biavler huske, at selv om bierne flyver og flyver, og der er masser af honning, så må man aldrig tage al honningen fra dem. For de tusindvis af bier spiser jo også honning. Hvis man fjerner al honningen, så bliver de utrygge, og så stopper dronningen med at lægge æg. Hvis det så er sidst på sommeren, mister man på den måde vinterbierne, som bliver fede og kan holde hele vinteren til næste forår. Hvorimod dem, der kommer nu i foråret, de dør i løbet af to måneder, fordi de slider sig ihjel. Det er sådan noget man skal lære, fortæller Allan Gylling Olsen.
– Det sjove ved biavl er, at det hører ind under Landbrugsstyrelsen. Problemet er, at man ikke kan styre bierne. Men kan ikke give hver enkelt af dem et mærke, som med dronningerne. Man skal som biavler registreres Det Centrale Bigårdsregister. Hvis der opstår sygdom på en bigård, skal man vide, hvor der er andre bigårde. Men mange er ligeglade og er ikke medlem af biavlerforeningen, siger Allan Gylling Olsen.
– Det er mange år siden, at der var 100 medlemmer af biavlerforeningen. Nu er vi cirka 80, siger han.