Højt niveau
Hos Undreværket glæder man sig over, at man tilsyneladende ramte plet med årets program.
– Der er virkelig kommet mange hen til mig for at rose årets program, og vi er rigtigt glade for, at det kunstneriske niveau har været utroligt højt i år, fortæller Thomas Danielsen, der fornemmer, at man i år lykkedes med at nå ud til folk, der ikke normalt går i teatret.
Internt var festivalen også en stor oplevelse, hvor kunstnere fra nær og fjern blev samlet og kunne lade sig inspirere af hinanden, forklarer Thomas Danielsen.
– Det findes ikke på andre festivaler i Europa. At kunstnerne laver den optræden sammen og ser hinandens udtryk og stil, giver de optrædende mulighed for at lære hinanden at kende fagligt. Vi er jo med til at skabe netværk og professionelle forbindelser på kryds og tværs.