Turisterne tror, man keder sig om vinteren, men det er der, vi har tid til at hygge os 🧶

I Pedersker Brugs er der strikkeklub hver onsdag. Selvom det lyder lidt skørt i første omgang, så giver det faktisk rigtig god mening. Det fandt Tidendes udsendte ud af, da vi lagde vejen forbi en af Bornholms utallige strikkefællesskaber.

Man ser det ikke lige med det samme, men går man den helt ulogiske vej forbi kassen i Daglig Brugsen i Pedersker, så sker der det forunderlige, at der rundt om hjørnet, og forbi bland selv slikket, er et lille repos, nærmest som en lille scene, der er hævet en halv meter over jorden.

Det er nok i virkeligheden ikke meningen, at man skal gå den forkerte vej ind og forbi bland selv slikket. Snarere er det formentlig tanken, at man skal snuppe en kurv og snuse lidt rundt inde i Brugsen, forsyne sig med både frost-, køle- og kolonialvarer, og hvad man ellers har et forbrug af i det daglige. Når man så er på vej til kassen, så hører man det, mens man nærmer sig, at det er her, det for alvor sker sådan en uskyldig onsdag eftermiddag. I Pedersker Brugs har man nemlig fundet ud af, at det ikke er nok at sælge dagligvarer, hvis man skal overleve i en by med kun 230 indbyggere. Derfor er de gået utraditionelt til værks og har opstartet en strikkecafé.

Der er grin og småsnak i den lille flok, som sidder bænket rundt om et spisebord. Lille er nu nok så meget sagt, for det er ikke dagens smalleste sag at få plads til en Tidende-journalist, som denne eftermiddag har fået lov til at klemme sig ind, de manglende evner til at forvandle nål og garn til farvestrålende trøjer og halstørklæder til trods.

Væggene er beklædt med hylder, som bugner af garn i alverdens farver. Dusede nuancer, pasteller, jordfarver og i forskellige kvaliteter fra den helt bløde og luftige og til en tykkere og mere bastant vævning. Der er strikkepinde og alverdens andre små dimsedutter og fint værktøj, hvis eksistens mange danskere formentlig er helt uvidende om.

– Vi kan altid rykke sammen, lyder det, mens vi forsøger at kæmpe en stol ned på en plads, der netop er opstået.

En æske med fyldte chokolader står åben på bordet, en flaske juice er fordelt på et par forskellige kopper, mens andre har købt en kop kaffe i automaten i Brugsen eller medbragt den i egen termokop. Midt på bordet står en flettet kurv med småkager, man kan købe for at støtte menighedsplejen i Aakirkeby.

– Tag endelig for dig, fortæller sidemanden og skubber inviterende den åbne æske med chokolade frem.

Ler eller Oasis?

Der er kun mødt kvinder op i dag, men det er ikke ensbetydende med, at det generelt set kun er kvinder, der dukker op. Faktisk falder samtalen gerne på Thomas. Han lyder som en gæv fyr, som har lært at strikke i strikkeklubben, og som er blevet meget dygtig.

Rundt om bordet bliver der strikket sjaler, tørklæder, ponchoer, karklude og hatte, og der udveksles historier om erfaringer og fejltagelser, som af en eller anden grund ofte hænger sammen.

– Jeg har strikket en poncho, der blev alt for lille, og så var det svært at bevæge sig i den, fortæller en.

– Det kender jeg godt. Så kan man måske prøve at sælge det til nogen, der kan blive glade for det, fortæller en anden.

Småsnakken går konstant, om garn, strikkeopskrifter, tips og tricks, og om livet derhjemme, hvordan det går med det ene og det andet; mand, kæreste, sygdom, børn, svigerbørn.

Det forlyder, at man af og til er så heldig, at snakken bliver afbrudt af, at der falder en lille smagsprøve af fra spiritusafdelingen.

– Man kan jo bare sige, at man gerne vil smage, og så plejer de at dele ud, griner damerne sammen.

De fleste af de fremmødte strikker mest til dem selv. Nogle er iklædt en hjemmestrikket trøje, andre en poncho, hat, tørklæde eller andre strikkerier. De tænker faktisk allerbedst, når de har strikketøjet i hænderne, og den højrøde hue som en enkelt er næsten færdig med, har været på vej i længere tid, fordi andre projekter er kommet først i køen. Den er til hendes pensionerede ægtemand, som dog i mellemtiden har taget sig den frihed at anlægge et skæg, så nu kommer han til at ligne julemanden, driller naboerne ved strikkebordet.

Flere af de strikkende er ikke kun iklædt deres egne kreationer men også hinandens - der er halsedissen derovre, som den ene har strikket og en anden har strikket sjalet. Man køber af hinanden, forklarer de.

– Vi er nogen, der er på marked, så står man og sælger sit sytøj og strikketøj, og det gør vi også gerne her, når vi sidder og strikker sammen.

Samtalen bliver afbrudt af brugsuddeleren, Steen, som kommer forbi med et stort smil i ansigtet og en brun papkasse i favnen.

– Se her. Hvad tror, I jeg har fået hjem? ?Han holder en forseglet kasse frem, der giver en dump lyd, når man banker på den. Flere af damerne gætter i munden på hinanden.

– Er det garn?

Til flokkens morskab indeholder kassen imidlertid bare Oasis, som nok er velfungerende til juledekorationer, men som altså ikke er meget bevendt i strikkecaféen, hvor de fremmødte dog snart kaster sig ud i en mindre vidensudveksling om, hvorvidt oasis eller ler er den bedste løsning, når man skal lave sine dekorationer.

Der er masser af garn på lager i Brugsen. Den er nemlig selvejet, og derfor kan der føres nogle lidt andre varer, end i Coops butikker. Foto: Sarah Thun Kristensen 

Fuldt hus til Strik og Drik

Der er åbent i strikkecaféen hele året rundt, for ellers skal man til at tænke på at starte op og slutte af, og så mister man kontinuiteten, mener Lisa Mikkelsen, som står for caféen hver onsdag.

– Nogle gange kommer der også turister forbi, som synes at det ser virkelig hyggeligt ud. Så siger vi jo “Kom bare og vær med”, fortæller de.

– Det hører vi faktisk ret meget. ?De bliver enige om, at det sjoveste er, at særligt mændene har lidt svært ved at komme hurtigt forbi den lille flok.

– De vimser sådan lidt rundt, og en dag havde vi nogen forbi heroppe, griner de.

Da strikkecaféen for nylig havde inviteret til Strik og Drik dukkede der imidlertid hele 82 personer op, og det var lidt til den gode side, for det var ikke alle, der havde meldt sig til, og det blev meget klemt.

Arrangementet bød på alkoholfri vin og et oplæg ved Jakob Seerup fra museet om de islandske sweatre, som i virkeligheden er fra Færøerne og som måske/måske ikke er egnsbestemt. Det er vist bare en skrøne - eller er det.

Der er i hvert fald ingen tvivl om, at der er et stort publikum i Kommunen for håndarbejdsfællesskab.

Faktisk er der en kæmpestor Facebook-gruppe for strikkere og hæklere på Bornholm med mere end 1100 medlemmer, fortæller en kvinde. Hun er administrator for gruppen, som både tæller fastboende, men også nogle turister, som søger strikkefællesskaber, når de er på øen af og til.

– Vi udgiver en kalender hvert halve år, og der er i hvert fald 100 arrangementer på kalenderen hver gang, så 200 gange om året kan du komme ud og strikke sådan som her eller i Nexø, Allinge eller i Hasle, fortæller hun.

Rygtet går, at man om tirsdagen kan starte i Nexø Fritidshus fra 10 til et, så kan man køre til biblioteket i Rønne fra to til fem og så til Aakirkeby om aftenen og strikke.

– Hvis man ikke kan få nok, griner de.

Uanset om man strikker meget eller lidt, er man velkommen til strikkearrangementerne. En hiver et penalhus frem med alverdens små sager i, som åbenbart er absolut nødvendige, når man strikker meget. Indholdet afstedkommer straks en større diskussion og bliver genstand for en rundsending ved bordet.

– Jeg strikker altid, erkender en, som bliver bakket op af flere andre.

– Det gør jeg ikke, men jeg strikker nogle gange om aftenen for ikke at falde i søvn.

Der er mange forskellige niveauer at være strikkende på, og nogle bedyrer endda, at de strikker i søvne.

– Så!

Den færdige hue skal lige prøves ved bordet til stor jubel. Foto: Sarah Thun Kristensen 

Den røde hue er nu færdig. Den er lagt i tre lag omkring ørerne, og flere griber muligheden for at prøve vidunderet.

– Nu skal der bare hæftes ender, og den skal skylles op. Så kan han få den på ud i garagen, eller hvor han nu vil have den, smiler hun.

Der er stadig rigeligt af det røde garn tilbage, så måske det ender med matchende huer til hr. og fru., når der skal vinterspadseres på stranden.

– Ej, hvor er den skøn, udbryder en af de øvrige kvinder, som har prøvet huen på og har svært ved at skjule sin begejstring.

Skulle ud og luftes

For enden af bordet sidder et søskendepar, som er begyndt i strikkecaféen for nylig. De er tilflyttere for henholdsvis 11 og to år siden, og de bor lidt tilfældigt på den samme vej i Tejn.

Selvom de to altid har strikket, så bekender de sig ikke til kategorien af folk, der strikker i søvne.

– Jeg plejer at sige, at det er min nervepille. Hvis man er lidt usikker, og det hele kører inde i kroppen, så er det altså godt alt strikke, forklarer den ene.

– Jeg havde ikke strikket i flere år, men så begyndte jeg igen sidste år, og vi begyndte at snakke om, at nu skulle vi ud og luftes.

De to søstre har erfaret, at man bedst lærer folk at kende, når man kommer lidt ud og møder folk, så da de i sommer opdagede, at der var Strikkecafé i Pedersker skulle de lige tage mod til sig og komme afsted.

– Så tænkte vi, at vi lige skulle se, hvad det var for noget. Så kunne vores snakketøj sagtens snakke sammen med de andre. Så det var bare smadderhyggeligt, fortæller de. Deres oplevelse er, at hvis man vil finde et netværk i en ny by - eller på en ny ø - må man selv ud og opsøge det. De kører derfor gerne lidt forskellige steder hen for at deltage i fællesskabet omkring håndarbejdet.

Det er især efter det er blevet vinter, at strikkecaféerne er startet op.

– Der er mange, der siger, at det må være kedeligt herovre om vinteren. Men det er faktisk der, vi har tid til at hygge os, bliver de enige om ved bordet.

Tiden flyver afsted, og strikketøjet bliver samlet sammen ved en af pladserne ved bordet.

– Jeg er ikke gået endnu, jeg skal lige ud og handle, råber hun tilbage over skulderen inden jagten går efter ugens indkøb på hylderne i Brugsen.

En af søstrene fra Tejn strikker blandt andet flittigt på en praktisk og smuk karklud. Foto: Sarah Thun Kristensen