Svanens skæbne: Fra vision til vrag

Svanen forliste aldrig på havet – men i virkeligheden. Her er historien om et skib, der skulle sejle verden rundt, men blev på land.

Langs kajen i Svaneke ligger resterne af en drøm. Det krumme stykke køl, agterstavn og forstavn stammer fra det, der engang var Danmarks mest ambitiøse skibsrekonstruktionsprojekt: genskabelsen af barken Svanen.

Barken blev oprindeligt bygget i 1858 og var med sine 180 fod det største træskib, der nogensinde er bygget på Bornholm. Bag projektet stod skibsrederen og likørfabrikanten Peter F. Heering, som blandt andet brugte skibet til sin internationale handel med kirsebærlikør. Heering fik bygget ti skibe i Svaneke i midten af 1800-tallet, og barken Svanen var det sidste og mest imponerende.

Skibsbygningen i Svaneke var på det tidspunkt en vigtig industri for byen. Store dele af befolkningen var beskæftiget ved skibsværfterne, og Heerings investeringer gav en økonomisk opblomstring, der blandt andet førte til, at mange husstande fik udskiftet deres stråtage med tegl. Byens fremgang satte sig også spor i infrastruktur og handel. Det var en periode, hvor Svaneke for alvor satte sig på det maritime Danmarkskort.

Den skulle ud at sejle

Projektet med at genskabe barken Svanen blev sat i gang i Nexø i starten af 2010'erne. Visionen var, at en fuldt sejlende kopi af den tremastede bark skulle være færdig i 2015. Skibet skulle fungere som sejlende ambassadør for Bornholm og samtidig skabe arbejdspladser, vække håndværkstraditioner til live og tiltrække turister. Ifølge det oprindelige prospekt skulle Svanen bruges til seminarer, aktiv ferie, oplevelsesrejser og ekspeditioner. Lokale virksomheder deltog, og der blev etableret en platform for skibsbyggerlærlinge, omskoling og kortvarige kurser.

Men ti år og omkring seks millioner kroner senere var projektet strandet. Skibet kom aldrig i vandet.

Projektet, der var fostret af en gruppe lokale ildsjæle med blandt andet radioværten Poul Friis i spidsen, mødte hurtigt modvind. Bornholms Maritimhistoriske Forening overtog projektet, men fik aldrig formuleret en klar plan for, hvad skibet konkret skulle bruges til. Det blev svært at tiltrække fondsmidler, og allerede i 2012 kunne bestyrelsen ikke fremlægge et regnskab på generalforsamlingen. Projektet blev reelt stoppet i 2013 med en restgæld på omkring 300.000 kroner.

– Vi var ikke skarpe nok, vi begyndte med et forkert koncept om, hvad vi overhovedet ville bruge skibet til. Og når man ikke rigtig har en plan for, hvad den færdige Svanen skulle bruges til, så var det svært at få penge fra fonde, udtalte daværende formand Klaus Holm senere til Ekstra Bladet.

Et kulturhistorisk minde

Resultatet var, at den delvist opbyggede køl og stævnelementer i bornholmsk eg lå ubrugte hen i Nexøs havn i en årrække. Kommunen måtte træde til og hjælpe med at dække ubetalte havneafgifter. Kritik af projektets manglende fremdrift og åbenhed voksede, og da delene begyndte at forfalde i dokken, blev der truffet beslutning om at flytte dem til Svaneke.

Flytningen blev besluttet og godkendt i Teknik- og Miljøudvalget i Bornholms Regionskommune, og et samarbejde mellem Bornholms Museum, Nexø Havn og Svaneke Fællesråd blev etableret for at sikre resternes fremtid. De opbyggede dele blev transporteret til Svaneke og placeret tæt på det sted, hvor det oprindelige skib blev bygget i 1858.

I dag står delene af det ufærdige skib på kajen i Svaneke som en form for permanent udstilling. For nogle er det en påmindelse om drømmen, der ikke blev til noget. For andre et vigtigt kulturhistorisk minde.

Men nu lakker det mod enden. Under en stormflod for snart to år siden tog skroget voldsom skade, og siden da har det stået oprejst ved hjælp af understøttende konstruktioner. Kommunens teknikfolk vurderede, at en ny storm kunne få skibet til at styrte sammen. Derfor blev beslutningen truffet: Svanens rester skal væk.

Svanen skal genbruges

Spanterne bliver nu pillet ned én for én, mens kølen får lov til at blive liggende som historisk markør. Det træ, skroget er lavet af, bliver overdraget til Bornholms Træbådelaug, der vil bruge materialet i restaureringen af andre historiske træskibe. Dermed får Svanen i det mindste lov til at leve videre i nye former.

Den oprindelige bark Svanen blev bygget af skibsbygger Hendrich Hansen under tilsyn af Jens Müller Nansen. Konstruktionen var avanceret for sin tid. Træskibet blev betragtet som en hurtig og effektiv frugtjager, der fragtede Heerings kirsebærlikør ud og eksotiske frugter hjem fra hele verden. Heerings skibe var kendt for deres karakteristiske flag med en syvtakket hvid stjerne på blå baggrund – et motiv, som senere blev brugt af A.P. Møller-Mærsk.

Skibets navn lever videre i miniatureform på Nexø Museum, og i Svaneke er en gade opkaldt efter Peter F. Heering. En historisk udstilling er planlagt, men endnu ikke etableret. Den skal efter planen fortælle hele historien om Svanekes maritime traditioner, om Heerings visioner og et moderne forsøg på at genrejse øens stolteste skib.

Selv om udstillingen har vakt debat og delte meninger, var der også lokale, der så værdi i at bevare resterne som en del af øens historie. En påmindelse om, at ikke alle projekter lykkes – men også om, at nogen turde drømme stort.

For mens det aldrig blev til sejlads over verdenshavene, så blev det i det mindste til samtale. Og på sin måde sejler Svanen stadig – bare i folkets hukommelse.