Store loppemarkeder lukker

Hverken Aarballe Boldklub eller Viking Fodbold holder loppemarked i år. Knudsker IF gennemfører, men mangler frivillige.

Der mangler frivillige kræfter i de bornholmske klubber, og det går ud over de traditionsrige loppemarkeder. Aarsballe er et af det steder, hvor det er helt slut med loppemarked.

– Det er et problem at finde ledere til det, siger bestyrelsesmedlem i Aarsballe Boldklub Alf Jørgensen, der sidste sommer kæmpede for at finde frivillige.

– Vi har haft omkring 120 mennesker til at hjælpe til, så der skal du i hvert fald have fat i det dobbelte for at få det antal. Og det er ikke noget, der kommer på et øjeblik, siger Alf Jørgensen om det store foretagende, der nu er fortid.

Hos Viking Fodbold har man i år også valgt at aflyse klubbens loppemarked.

– Det er de frivillige kræfter, der mangler. Desværre, siger Carsten Folkmann, bestyrelsesmedlem i Viking Fodbold.

Hos Knudsker IF er der et loppemarked i kalenderen senere i juli, men her mangler man også frivillige.

– Vi gennemfører. Vi har indtil videre 50 hjælpere, men vi har også hele stadionet, vi skal have fyldt op. Helt optimalt har vi brug for 70-80 hjælpere, men det kommer vi ikke op på, siger Herluf Kristensen, der er ansvarlig for Knudsker IF's banko og er mangeårig hjælper til klubbens loppemarked.

Et generelt problem

Herluf Kristensen fortæller, at det er et generelt problem med manglende frivillige i de bornholmske klubber.

– Det er overalt, at man mangler det, siger han.

Herluf Kristensen forsøgte så sent som i går at værge frivillige til klubbens bankospilsaften, fortæller han.

– Så sad jeg og råbte op og sagde, “er der nogen her i salen, der kunne tænke sig at hjælpe til“. Jeg fik ikke noget svar, og jeg fik heller ikke nogen hjælpere, fortæller Herluf Kristensen, der selv har været frivillig i klubben i snart 50 år. Han kan konstatere, at det bliver sværere og sværere at finde hjælpere.

– Coronaen har noget af skylden. Folk er ikke rigtig kommet i gang efter, forklarer Herluf Kristensen.

I Aarsballe har man også oplevet den triste udvikling, som bestyrelsesmedlem i Aarsballe Boldklub Alf Jørgensen mener skyldes en negativ udvikling over mange år.

– De seneste 20 år er det blevet værre og værre, fortæller han.

– I gamle dage så hjalp de unge til, hvis de spillede fodbold i klubben. Så sent som sidste år var jeg nede for at få fat i nogle af fodboldspillerne, og den ene sagde, "Jamen hvis i har brug for nogen til at hjælpe til loppemarkedet, så må i jo finde nogen, der har lyst til det. Det er ikke vores problem", siger det mangeårige klubmedlem om den tragisk-komiske kommentar fra fodboldspilleren.

For som Alf Jørgensen bemærkede, så havde den unge mand åbenbart ikke forstået, at klubben holdt loppemarked, netop fordi der skulle være økonomi til at drive fodboldholdet, der på årsbasis koster i omegnen af 20.000 kroner at drive.

– Man vil gerne have billigt kontingent, men at hjælpe til, nej det er ikke nødvendigt. Det er et generelt problem overalt, siger Alf Jørgensen.

På Rønne Stadion Nord kommer Pia Jørgensen og Laila Steinlein ikke til at stå bag boderne i år. Arkivfoto

Affaldssortering tager tid

Et andet generelt problem for øens loppemarkeder er de stadigt øgede krav til affaldssortering, fortæller Alf Jørgensen.

– I gamle dage var det bare op i en container og færdig slut, men nu skal glas for sig, porcelæn for sig, småt brændbart for sig, stort brændbart for sig. Det er absolut ikke nemt. Det er næsten umuligt at få sorteret godt nok, siger Alf Jørgensen, der fortæller, at det er en stor tidsrøver for alle loppemarkedarrangører.

– Vi skal sortere i otte til ti sorteringer, så det problem har alle, der holder loppemarkeder i dag, siger han.

Den udvikling bekræfter afdelingsleder for Bofas genbrugsafdeling Jan Paulsen.

– Med den vision som Bornholm har, så kan vi selvfølgelig ikke tillade, at man blander alt mulig skidt sammen, så man får en dårlig sortering. Så den er god nok, og det er mere besværligt i dag end tidligere, siger Jan Paulsen, der kan fortælle, at Bofa nu er oppe på 35 forskellige typer af sorteringer.

Han mener, at det er mere end 25 år siden, at alt kunne afleveres i en container. Siden da er det kun blevet sværere at affaldssortere for almindelige husstande såvel som loppemarkedarrangører. Og det er der en god grund til, forklarer Jan Paulsen.

– Der skal flere og flere ting til genanvendelse. Hvis man laver en sammenblanding af ting, så kan de ikke genanvendes, men smider du glas og porcelæn for sig, så kan begge dele genanvendes.

En solstrålehistorie fra Østermarie

Selvom det er blevet sværere både at affaldssortere og finde frivillige, så findes der også en solstrålehistorie. I Østermarie skal der holdes loppemarked igen i år, og formand for ØIF Mogens Christiansen er en optimistisk mand.

– Vi har rigtig mange frivillige, som stiller op hvert år, siger han.

Hvordan er det lykkes jer at finde dem?

– Uh det ved jeg ikke. Vi forsøger at være tidligt ude og selvfølgelig er der nogen, der skal på ferie, men så dukker de op året efter. Der er en stor flok, der stiller op år efter år, siger formanden for ØIF, der kan fortælle, at de frivillige til loppemarkedet er fra 12 år og op til 80 år.

Har det noget at gøre med sammenholdet i jeres klub?

– Vi slår jo på, at vi har et billigt kontingent, men til gengæld håber vi på, at medlemmerne hjælper os, så vi kan tjene penge på andre ting ind kun kontingentet. Fællesskab og frivillighed er det, der driver foreningen.

I Østermarie IF har Mogens Christiansen og co. godt fat i de frivillige og kører videre i vanlig stil. Arkivfoto

Håbet lever

Hos Viking Fodbold har man ikke helt mistet håbet om at genoptage loppemarkedtraditionen.

– Det kan godt være, at der kommer noget igen, det skal jeg ikke kunne afvise. Lige nu skal vi lige samle kræfter, men det er rigtig mange mandetimer, der ligger i det, siger bestyrelsesmedlem i Viking Fodbold Carsten Folkmann.

I Aarsballe har Alf Jørgensen tilgengæld mistet troen på loppemarkedet.

– Så skulle der virkelig komme nogen ildsjæle for at overtage, men det kniber i dag. Der er ikke så mange unge, der siger, "hvad kan jeg gøre for klubben". De siger "hvad kan klubben gøre for mig", siger Alf Jørgensen, der dog har et lille håb.

– Man kan være heldige enkelte steder, hvor forældrene måske har været involveret i mange år, så nogle af børnene arver lidt derfra, siger han.