• Isterninger
Blend det hele, kom det i et flot glas – måske med et sugerør, sæt dig et rart sted og læs en god bog i skyggen. Det er ikke så skidt.
Men det er lidt nemt. Det skal også være noget, som både børn og voksne kan nyde sammen. Vi var lige inde på fløde og sukker, som dejligt tilbehør til jordbær, og det er også her, vi skal starte. Men det handler om jordbær med vanillecreme og hvid chokolade. Altså dessertenes svar på en burger med ekstra ost og bacon.
Det er egentlig ikke, fordi det er så avanceret, men der er muligheder i den opskrift.
Mange af os kan huske 80'ernes begejstring over regnbueisen – altså den, lidt tvivlsomme is, man fik serveret med vafler, når der var fest i farvandet. Den der var delt op i vanille, kakao (for det var jo ikke chokolade) og kunstig jordbærsmag.