Det begyndte uden for i det smukkeste sensommervejr, hvor der blev spillet i små grupper rundt omkring. Der var mange, der kom og nød udsigten og musikken på terrassen, men også nogle "buskspillere", der slog sig sammen nede på engen ved den nyrenoverede sø.
Nogle turister dukkede også op, der var folk fra Tyskland, Litauen og Irland, men også andre steder fra.
Ved 18-tiden blev den medbragte mad nydt, nogle havde tanket op i brugsen, og mange valgte at spise ude.
Dernæst stod den på dans inden døre resten af aftenen, hvor der var cirka 60 personer, der fik nydt godt af de forskellige folkemusikgrupper. Der blev givet god instruktion, så de uøvede også kunne følge med.