Gaarden kan meget forkelligt
Bornholms Museum føler sig sikker på, at Gaarden har de rammer, der skal til for at sikre et godt arbejdstilbud for bornholmere, der balancerer på kanten af arbejdsmarkedet. Også selvom de vil komme med meget forskellige behov.
– Det er et forsøg på at tilbyde de meget forskelligartede opgaver ved at drive Melstedgaard til nogle mennesker, der har meget forskellige behov, siger Jacob Bjerring-Hansen, direktør for Bornholms Museum.
– Vi vil prøve at se, om vi i højere grad kan bruge Melstedgaard som et sted, hvor nogle borgere der har brug for at komme i gang igen, kan løse nogle af de mange og meget forskellige opgaver, der er på en gård, siger han.
– Nogle vil måske gerne arbejde med dyr eller med jorden og med at passe afgrøder. Nogle vil gerne løse nogle af de opgaver, der knytter sig til sådan en gammel gård. Nogle ønsker ikke så megen kontakt med andre mennesker, mens andre gerne vil tæt på gæsterne.