Thomas Jørgensen har fået nyt trænerjob

Thomas Jørgensen har fået nyt trænerjob
Thomas Jørgensen skal fremover træne de hvide i stedet for de gulblå. Arkivfoto: Jesper Gynther
NOTITS | SPORT | Torsdag 29. juni 2023 • 12:25
Jesper Gynther
Journalist
NOTITS | SPORT | Torsdag 29. juni 2023 • 12:25

De seneste fem år har Thomas Jørgensen trænet NB Bornholm i Københavnsserien, men efter sommerferien får den erfarne træner nye græsgange.

Thomas Jørgensen skal fremover være træner i Viking Fodbold.

Han skal træne førsteholdet, der spiller i Bornholmsserien, og han kommer til at få Kenn Steinlein og Steffen Hansen som assistenttrænere, mens Jan Petersen bliver målmandstræner.

– Vi er i Viking rigtig glade og stolte over, at vi som klub har kunnet tiltrække nogle af de bedste trænerteams, der findes på øen, fortæller seniorformand Steffen Sørensen i en pressemeddelelse.

Thomas Jørgensen, Steffen Hansen og Jan Petersen har et indgående kendskab til hinanden efter flere sæsoner på Nexøs københavnsseriehold.

Sidste sæsons træner for førsteholdet, Henrik Jacobsen, overtager styringen på klubbens Serie 1-hold og assisteres af Jess Nilsson.

– Det glæder os meget, at Henrik fortsætter i klubben og bringer hans kvaliteter med sig på et spændende andethold, siger Steffen Sørensen.

– Jeg er rigtig spændt og stolt over, at vi som klub har kunnet tiltrække så stærke trænerteams på både førsteholdet og vores Serie 1-hold. Hermed kan vi tilbyde det ypperste træningsmiljø til vores spillere, siger seniorformanden.

Viking har træningsopstart mandag den 24. juli, hvor nye som gamle ansigter er mere end velkomne.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT