Scenen er åben for alle, der laver musik

Scenen er åben for alle, der laver musik
Julie Brammer medvirker i sangskriveraften i Svanekegaarden. Pressefoto
NOTITS | 10. APR 2024 • 18:18
Holger Larsen
Journalist
NOTITS
10. APR 2024 • 18:18

– Har du en ny sang, du har lyst til at prøve af? Eller flere? Kom og del nye og gamle sange, vis hvad du arbejder på og prøv dine idéer af på et opmærksomt og nærværende publikum.

Administrator Mie Hjort fra Svanekegaarden inviterer til åben scene og sangskriveraften fredag 12. april klokken 19.30.

Aftenen starter med en lille koncert med de to sangskrivere og sangerinder Nanna Schou og Julie Brammer, inden scenen bliver erklæret fri til alle, der laver musik.

Mie Hjort oplyser, at Ninna Langstrup er en af de lokale, der går på scenen. Hun har sunget i mange år, og de seneste par år har hun også dyrket sin egen musik.


Nanna Schou optræder på Svanekegaarden fredag aften. Pressefoto