Så har vi balladen – nyt kulturhus åbner dørene

Så har vi balladen – nyt kulturhus åbner dørene
Balladen på Kjøllergaard på Lyrsbyvej i Østermarie. Pressefoto
NOTITS | 14. JUL 2024 • 15:30
Holger Larsen
Journalist
NOTITS
14. JUL 2024 • 15:30

Det netop renoverede og åbnede kultur- og forsamlingshus Balladen på Kjøllergaard i Østermarie har et tilbud til alle kulturskabende grupper, klubber, foreninger og organisationer.

Det skriver Roald Bergmann fra gården i en pressemeddelelse, hvor han fortæller, at Balladen allerede har været ramme om flere koncerter, litteratur-arrangementer, fødselsdage, bryllup og kulturevents.

Foreningen bag Østersø Sonics (som driver Balladen og arrangerer festivalen Østpaa) ønsker så at sige endnu mere "Ballade" og leder efter nye legekammerater at dele deres hus med.

– Balladen skal danne rammerne om fællesskaber og events indenfor musik, litteratur, film/tv og billedkunst. Derfor tages der lige nu imod forespørgsler fra folk og organisationer, som arbejder frivilligt indenfor netop et eller flere af disse fire indsatsområder, oplyser Roald Bergmann.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT