Rønne kan stå foran at få et folkeligt tilløbsstykke

Omsider ser det ud til, at der sker noget i den store bygning på Store Torv 9 i Rønne, oplyste ejeren forleden. Tidende tog forbi Folkehuset Absalon på Vesterbro i København, hvor rigmanden bag de oprindelige Tiger-butikker, som også ejer Store Torv 9, har skabt en populær, folkelig oase til gavn for københavnerne.

Intentionen kan der næppe sættes spørgsmålstegn ved:

”Absalon er et folkehus, hvor lokale og alle andre kan mødes og være sammen på nye måder. I Absalon kan du møde din nabo til fællesspisning, feste med dine venner og tage dine bedsteforældre med til et slag klodsmajor”.

Hvem siger nej tak til det?

Og snart kan stedet, som er beskrevet således på hjemmesiden absaloncph.dk, måske ligge lige dér på Store Torv i Rønne til glæde for hele Bornholm og naturligvis ikke mindst rønneboerne.

Som nævnt i Tidende forleden er der jo grøde ikke kun i foråret, men også i det fimbulvinter fastfrosne faktum, at den store, imposante bygning på Store Torv nummer 9, som tidligere rummede Colbergs Boghandel og senere frem til 2019 Tigerbutikken, står tom, hvilket den har gjort siden 2019.

Men nu tyder noget på, at der kommer til at åbne et sted a la Folkehuset Absalon, som ligger på Sønder Boulevard på Vesterbro i København – ikke nødvendigvis i en 1:1 udgave, men som minimum med inspiration fra folkehuset.

Det er jo rigmanden Lennart Lajboschitz, der oprindeligt opfandt Tiger-konceptet, som siden 1999 har ejet ejendommen i Rønne, men det er også ham, der ejer Folkehuset Absalon, og som sammen med sin hustru har været primus motor i at opbygge stedet til dets nuværende status.

Så det er da værd at tjekke ud, hvad det mon er for en størrelse, hvorfor Tidende lige nu befinder sig på Sønder Boulevard på en overskyet torsdag formiddag, men dog med formildende 10 grader i luften.

Allerede når man nærmer sig den store, røde bygning, der tidligere fungerede som kirke og rager godt op i gaden, fornemmer man, at noget er i gærde.

Et stort batteri af parkerede barnevogne udenfor får straks én til at tænke ”mødregruppe”, og netop nu kommer diverse mødre bærende på deres små guldklumper i højlydt samtale med hverandre om kommende kaffeaftaler da også ud ad døren og tager de fire trin ned til gadeplan.

Lige da Tidende har forceret trinene den anden vej og entrerer gennem udgangsdøren til en lille foyer, hvorfra man gennem en glasdør kommer videre ind til det store, flotte, højloftede kirkerum, kommer en mand i al hast den anden vej, ”ah, fresh air”, siger han, og jojo, en slags frisk luft venter vel ude på boulevarden.

Også en ung kvinde træder ud mellem glasdør og udgangsdør.

– Jeg sidder lige på Absalon, men du må bare sige til, hvis der er noget, jeg kan gøre, siger hun i telefonen.

Barnevognene står på ræd og række uden for den gamle kirke.

200 til fællesspisning

Her hænger en opslagstavle, som fortæller om ugens arrangementer, og den er mildest talt opulent – det er jo vildt, så meget der sker på en uge, om det så er living yolates, efterfødselstræning, løbeklub, keramik, syværksted, morgendans, linoleumstryk, formiddagscroquis, bridgeklub, potter til planter … eller noget helt andet. Vitterligt meget, meget andet.

Living yolates? Ja, det er naturligvis en kombination af yoga, pilates, dans og bevægelse på en sjov måde.

Inde i den tidligere kirkes store rum sidder folk i større og mindre grupper og hænger ud, hygger, snakker, er på computeren, og luften er skam ganske udmærket, her er trods alt rigtig højt til loftet.

Nede bagest i lokalet kan man dreje til venstre ind til serveringsdisken, hvor man også bagved aner det overraskende lille køkken, som åbenbart snildt kan servicere de 200 gæster om aftenen, hvor der gerne er udsolgt til fællesspisningen.

Her er luften lidt anderledes, for man aner duften af dagens frokost.

– Er der nogen her, der mangler hjælp, spørger en ung kvinde bag disken beredvilligt og begynder straks at forklare nogle gæster om frokosten, som et skilt viser denne dag består af stegte gnocci med smør, toppet med persille og rucola, dertil rødbedesalat med brød og tzaztiki – hvilket formentlig er det samme som tzatziki.

Prisen er 60 kroner, det samme som til de fleste fællesspisninger om aftenen. En kop filterkaffe koster en 10’er, en mere avanceret kaffelatte 30 kroner.

Mor og datter hænger ud

Ad en kringlet trappe med adgang til flere små stuer undervejs kan man bevæge sig oven på til en slags svalegang, hvorfra man har et godt vue ned over den store sal, og hvor der også i den ene ende åbner sig et decideret rum.

Både i trapperummet og alle andre steder er væggene malet i adskillige mere eller mindre humørfyldte farver, og heroppe sidder en del, primært unge mennesker, og er ganske fokuserede på deres laptops.

Ved et topersoners cafébord med kig ned til det store rum sidder to kvinder i ro og mag og taler lavmælt over en kop kaffe. Også de har hver sin computer med.

Det er Ester Rasmussen, som holder sabbatår, og hendes mor, Lisbet Rasmussen, som arbejder med IT.

Sidstnævnte fortæller, at hun bor tæt på folkehuset, mens datteren oplyser, at hun for nylig er flyttet hjemmefra og nu bor inde i byen.

Men stedet har de været flittige brugere af, siden det åbnede for 10 år siden til august.

– Jeg er kommet her meget og har virkelig haft glæde af det, siger Ester.

– Jeg synes, det er enormt effektivt, fordi man for eksempel godt kan komme her alene og arbejde på sin computer. Det er et rigtigt fedt rum, fordi her sker mange ting, men man kan altså også bare sidde for sig selv med sin kop kaffe og fokusere.

Lisbet er glad for at huset har plads til at man kan arbejde - og den billige kaffe er også et plus.

– På cafeer kan man godt blive bedt om ikke at åbne sin computer, eller der kan være en forventning om, at man køber noget, og det er jo fair nok, fordi de skal leve af det, men her er det helt fint bare at passe sig selv og sidde hele dagen med en kop filterkaffe til en 10’er, hvis det skulle være. Det bliver også brugt meget som et lektiested.

Vil du betegne Absalon som et aktiv for området?

– Ja, absolut! Det er virkelig fint, at man kan sidde her i løbet af dagen og bruge det som et arbejdssted, og du kan jo se, hvor mange studerende, der sidder i især grupper og på den måde mødes her. Jeg sidder også lige og arbejder her, men kunne så også mødes med Ester i dag. Det er godt at arbejde her, der er ordentlig wi-fi og stikkontakter alle vegne.

Jeg kan se på opslagstavlen, at her sker utroligt meget i løbet af en uge, men er her også koncerter, fester og den slags?

– Ja, altså, det er ikke et feststed på dén måde, men der er afgrænsede fester.

– Ja, her er barstemning og fester, men det er mere sådan en fredag-lørdags ting, fortæller Ester

Og så er der noget med fællesspisning?

– Ja, det er klokken 18 hver aften, siger Lisbet.

– Der er gerne fuldt hus.

Ester supplerer sin mor:

– Det koster gerne 60 kroner, og det er et reelt måltid med flere retter, ofte vegetarisk, men god, tilgængelig mad. Da jeg gik på gymnasiet kunne vi godt finde på en gruppe at købe billetter, og så kunne vi sidde sammen, men samtidig sad vi også sammen med folk, vi ikke kendte, og så opstod der gerne noget kommunikation. De gør det godt her på den måde, at de gerne placerer grupper hen over flere borde, så der kan opstå nye kontakter. Det er virkelig en god oplevelse.

Mor og datter - Lisbet og Ester har brugt folkehuset i mange år.