Opdag de mange betydninger af ordet 'vider'

Efter at det i sidste uge i anledning af Black Friday handlede om tillægsordet ‘swårter’, skal det i denne uge, i anledning af den nyfaldne sne, handle om modsætningen ‘vider’.

Grundordet kan bruges i forskellige mere eller mindre faste udtryk. For eksempel betyder ‘vitt sukker’ melis, mens man mere figurativt kan tale om, at ‘de står vitt ætte’, når noget bevæger sig hurtigt/voldsomt (billedet er vel hentet fra det hvide skum, der dannes efter et skib, når det skyder rask gennem vandet). Et beslægtet eksempel finder vi i Teinnæs’ dialektoptegnelser, når det hedder, at ‘de rainada sa de sto vitt i marken’.

I sidste uge nævnte jeg, at man kan bruge frasen ‘i swårt å vitt’ for “i kjole og hvidt”, og i relation hertil kan nævnes, at ‘vitt for hænnarna’ kan bruges som udtryk for at gå med manchetter.

“Kjole og hvidt” kan i øvrigt også kaldes for ‘hâga å vitt’ (og ‘hâgekjâul’), og denne beklædning er ofte blevet forbundet med vigtigpråser, hvilket stærkt antydes af det rimende ortoi ‘Æntan hajn går i hâga å vitt, lâutar hans ænnaholl ævent som mitt’ eller i en lidt anden variant: ‘E hajn æjn klædder i hâga å vitt, e (sgu) hans ænnaholl mâga te mitt!’

Ligesom ‘swårter’ optræder også ‘vider’ i en række sammensatte tillægsord. Hvis noget er rent hvidt, taler man for eksempel om, at ‘døggana e sjærvida’ (med tryk på sidste stavelse). Eksempler på andre farvesammensætninger er ‘blåvider’ og ‘gråvider’. En lidt speciel sammensætning er flertalsformen ‘rövida’, der bruges (eller brugtes) i udtrykket ‘læja rövida’ (med tryk på andetleddet i det sidste ord, fordi det rimeligvis er en sammentrækning af ‘rö å vida’). Det betyder ganske enkelt at lege indianerleg (lege indianere og hvide).

I det sidstnævnte tilfælde refereres der altså til hudfarven, hvilket også har fundet vej til andre sammensætninger. Vil man udtrykke, at nogen har en hvid eller lys ansigtsfarve (teint), kan man for eksempel bruge tillægsordene ‘vidhyader’, ‘vidsjijnnader’ eller ‘vidlaider’ (i modsætning til ‘morkjhyader’ og ‘morkjlaider’). Er huden snarere bleg og gusten, kan man bruge tillægsordet ‘vidgajnuer’.

Bevæger vi os ind i dyreriget, kan man blandt andet tale om, at en ko er ‘vidbrågu’ (hvidbroget) eller ‘vidhæru’ (hvidspættet; den kan da kaldes ‘vidhæra’), og kalder man koen ‘vidmânka’, er den hvid på den øverste del af halsen. Blandt hestene er ‘ejn vidsnoppuer hæst’ hvidsnudet (med hvide streger/striber på mulen). Endelig er en ‘vidsia’ en slags andefugl.

I planteriget betegner ‘vidböj’ avnbøg, mens ‘vidklæwer’ og ‘videkål’ som ventet bruges om henholdsvis hvidkløver og hvidkål. Mere overraskende er det måske, at ‘vidlöj’ (eller ‘videlöj’) bruges om ramsløg, der blandt andet også kan kaldes ‘spansklöj’ og ‘stawlöj’. Endelig bruges ‘vida blomster’ og ‘vida âgerlogg’ om uægte, lugtløs kamilla.

Et ord, jeg burde have nævnt i sidste uge, er ‘swårtepølsa’ (blodpølse). Dens farvemæssige modsætning er ‘videpølsa’ (grynpølse).

Årstiden taget i betragtning må begrebet ‘videfrøst’ også nævnes. Det betegner som bekendt rimfrost, og det findes faktisk også som udsagnsord, idet man for eksempel kan spørge: ‘hâr’ed videfrøstad i natt?’

Vi slutter af med en lille påmindelse om ikke at skue hunden på hårene, for ‘E frakkijn swårter, kajn jartad gott varra vitt’ eller ligefrem: ‘Ijnnan for ejn swårter frakk bânkar ota et vitt jarta’.

Bâgsian er lavet i samarbejde med Bornholmsk Ordbog – gå på sproglig opdagelse på bornholmskordbog.ku.dk