Ny præst: Folk bliver skræmt væk

Nana Schiøtt Hansen vendte sidste år hjem til Bornholm og tiltrådte som præst – og hun oplever manglen af kolleger i sit arbejde.

Den 14. april sidste år tiltrådte Nana Schiøtt Hansen stillingen som sognepræst ved Skt. Nicolai Kirke i Rønne, og hun kan godt mærke manglen på præster på Bornholm, og den travlhed, den afføder hos dem, der er her, fortæller hun.

– Generelt søger folk ikke til yderområderne, og det har nok også en selvforstærkende effekt, siger hun.

– Men jeg er også selv glad for, at jeg har været præst, inden jeg kom til Bornholm. Jeg har arbejdet som præst i Holbæk, og der lavede jeg så sandelig også noget, men her har vi godt nok meget at lave – ikke mindst qua, at vi har tre ubesatte stillinger.

Fordi I skal dække hinanden ind?

– Det er rønnepræsterne, der skal dække ind med gudstjenester om søndagen rundt om på øen. Det er ikke, fordi vi ikke har nok at lave, men de andre præster prædiker i deres kirker og kan derfor ikke dække ind. Det kan vi i Rønne, da vi normalt er tre og en halv præst og ikke prædiker hver søndag, og så bruger vi også emeriti (en præst, en lektor eller professor, der er pensioneret, red.).

Der er tre præster ansat i Skt. Nicolai Kirke, og faktisk, oplyser Nana Schiøtt Hansen, mangler der en halv præst, fordi stillingen som provst inkluderer en stilling som præst på halv tid, som den nu konstituerede provst ikke dækker.

– Den halve præstestilling dækker vi tre præster ind – og dertil altså resten af øen om søndagen, siger hun.

– For eksempel havde vi en sygemelding juleaften, som rønnepræsterne så måtte dække ind. Jeg vil nok sige, at det har bidraget til at gøre det hårdt at begynde her i Rønne – dels præstemanglen, dels at vi har manglet en provst, som normalt dækker en halv præstestilling. Derfor har jeg slet ikke prøvet, hvordan det er at arbejde under normale forhold herovre.

Nana Schiøtt Hansen oplevede dog også, da hun forlod Holbæk, hvor hun havde været siden 2009, hvordan antallet af ansøgere til præstestillinger er stærkt decimeret i disse år.

– Til min stilling kom der tre ansøgere. Det er helt vildt! Der har tidligere været 20 ansøgere til sådan en stilling, siger hun.

En skrøne

Hun er oprindeligt fra Bornholm, men forlod øen, da hun skulle studere og returnerede så efter 30 år ovre.

I dag tænker hun over, at problematikken i forhold til kvindelige præster og de såkaldt sorte præster eller menighedsråd også kan spille ind. Bornholm er kendt for, at der er pastorater, hvor man tolker Biblen på en måde, som udelukker kvindelige præster.

– Det skræmmer da også nogen væk, siger hun.

– Og det er også vildt, at vi i disse woke-tider overhovedet diskuterer køn på den måde. Det er stort set kun i Folkekirken, at vi har den diskussion.

Hun husker, hvordan der, da hun selv flyttede fra øen, var mandlige præster, som ikke ville give deres kvindelige kolleger hånden.

– Det kan sagtens være en skrøne, men det hed sig, at alteret skulle renses, og at man ikke ville have de bøger, som kvinderne havde rørt ved, siger hun.

– Og der er stadig kirker, hvor jeg ikke får lov til at prædike. Som kvinde må man gerne udføre nogle af de kirkelige handlinger, og vi kan også godt samarbejde, men altså ikke prædike. Til gengæld mener jeg ikke, at de yngre præster længere ser sådan på det som i gamle dage. De har rykket sig, selv om der stadig er et fåtal, som ikke vil vie homoseksuelle og fraskilte.

Ifølge Nana Schiøtt Hansen er Bornholm dog stadig et af de få steder i landet, hvor de såkaldt sorte præster overhovedet kan gøre sig håb om at få et embede.

– Der er dog også nogle andre steder i København og Jylland, siger hun.

Utroligt få

Præcis hvorfor mange præster for eksempel gerne vælger København frem for Bornholm, forstår Nana Schiøtt Hansen ikke.

– Det er jo på en måde et vanvittigt sted at arbejde, for der er mange steder i hovedstaden utroligt få, der går i kirke. Jeg husker en påskegudstjeneste, hvor vi var to – det er jo helt gak, ler hun.

– Så får man da mere ud af at komme til Bornholm. Det undrer mig også i den grad, at det er så svært at få en provst til øen. Jeg tænker, at det må være et smørhul i forhold til mange andre steder, men måske tænker man på, om man orker slagsmålet om tolkningen af Biblen, og om den skal være fundamentalistisk eller ej.

Mandlige præster slipper vel for den problematik?

– Ja, men der er da også mange mandlige præster, der ikke gider den diskussion. I Holbæk for eksempel har jeg aldrig oplevet den her diskussion om kvindelige præster, siger Nana Schiøtt Hansen og pointerer:

– Jeg har kun følt mig godt modtaget i Rønne – man skal bare være klar over, at der er kirker, man ikke kan komme ind i som kvindelig præst, ligesom der faktisk også kan findes mandlige præster, som specifikke menigheder ikke ønsker på grund af den teologi, de står for. Til gengæld får man en aktiv menighed og folk, der vil kirken.