Norske turismeelever fra fagskolen i Viken i skidestinationen Geilo har overtaget driften af hele Pension Holmegaard i Sandvig i fem uger. Her skal de praktisere hoteldrift samtidig med, at de er i praktik hos en række af Bornholms virksomheder.
Som en del af eventundervisningen arrangerer eleverne lørdag en koncert i Pension Holmegaards sommerhave. Og det lokale bornholmske band «Man of Constant Sorrow» vil underholde for gæsterne i to-tre timer fra klokken 18.00.
Gratis koncert
– Vi inviterer til gratis koncert på Pension Holmegaard denne aftenen, og udover gratis entré vil der også blive serveret gratis tapas, fortæller Siri Tenden, der er leder af koncerten.
– Der vil være salg af drikkevarer, og overskuddet fra dette salg går ubeskåret til Dansk Røde Kors' hjælpearbejde i Ukraine. Vi håber, det bliver nogle hyggelige timer med de lokale på Bornholm, som har taget imod os med åbne arme. Det er en stor tak fra os til jer alle sammen, siger Siri Tenden.