– Det er en markant opbakning – og et vigtigt skulderklap. Støtten gives til kunstnere og er med til at sikre, at Pride Bornholm kan løfte niveauet og skabe endnu stærkere oplevelser for publikum, skriver de og fortsætter:
– Når en national fond vælger at støtte et lokalt initiativ som vores, viser det, at det vi skaber på Bornholm, har betydning langt ud over øen.
Oveni de 20.000 kroner kommer der 15.000 kroner fra Sparekassen Bornholms Fond, så alt i alt er der nu 35.000 kroner mere at gøre med.