Niels var i audiens hos paven i februar: Han var meget svag

Niels var i audiens hos paven i februar: Han var meget svag
Niels Engelbrecht mødte den nu afdøde pave Frans for tre måneder siden. Foto: Anette Vestergaard
KULTUR | Mandag 21. april 2025 • 19:00
KULTUR | Mandag 21. april 2025 • 19:00

Niels Engelbrecht er præst i den katolske kirke i Aakirkeby. Han vil huske Pave Frans for tre ting.

Pave Frans døde mandag morgen, 2. påskedag. Han var pave for verdens største trossamfund med over 1,4 milliarder døbte katolikker på verdensplan, heraf cirka 50.000 i Danmark. Niels Engelbrecht er en af dem. Han er katolsk sognepræst på Bornholm og deltog i februar i en pilgrimsvandring, som blev afsluttet med en audiens hos paven.

Niels Engelbrecht bed i den forbindelse mærke i, at den 88-årige pave Frans virkede svækket.

– Vi var 1.000 mennesker fra de skandinaviske lande på pilgrimsrejse til Rom, og der var vi i audiens hos ham. Nogle var oppe for at hilse på ham, men han kunne ikke klare, at folk kom helt op til ham. Så han kørte hen langs dem, der var udvalgt til at møde ham, og nikkede lidt til dem. Og der tænkte vi, at han var meget svag, og så blev han jo syg bagefter, siger Niels Engelbrecht, der er præst i Rosenkranskirken i Aakirkeby.

Paven blev efterfølgende indlagt med dobbeltsiddet lungebetændelse, men blev udskrevet i tide til at tale til en række religiøse ceremonier i forbindelse med påsken, der i år er faldet samtidig i katolske og protestantiske lande.

Han indsatte en kardinal i Stockholm

Niels Engelbrecht var glad for Pave Frans, især fordi paven i sin tid som leder af det katolske trossamdfund forsøgte at skabe enhed og samhørighed blandt katolikker i hele verden. Pave Frans var fra Argentina, og var den første sydamerikanske pave i katolicismens historie.

– Han har sat sit mærke ved at gøre kirken mere international. Han har blandt andet indsat en biskop, altså en kardinal, i Stockholm, hvor der aldrig har siddet en kardinal før, og Turkmenistan, og alle mulige andre steder, for at gøre kirken så bred som mulig. Det hele skulle ikke styres fra Europa, for det er jo i andre dele af verden, at kirken vokser, siger Niels Engelbrecht.

Han har med korte afbræk været fast præst i den katolske kirke på Bornholm siden 2006. Niels Engelbrecht, 74, er bosat i København og forretter typisk to messer om måneden for den bornholmske menighed. Der er messe i Rosenkranskirken hver søndag klokken 10. I de tilfælde, hvor Niels Engelbrecht ikke kan være på øen, sender han en anden præst.

Paven ved det runde bord

Det andet træk, som kendetegnede pave Frans var ifølge Niels Engelbrecht synodalitet.

– Det lyder meget teknisk, men det drejer sig om at at kirken skal styres synodalt, altså ved at man lytter til hinanden og går fremad.

Niels Engelbrecht peger i den forbindelse på et stort, internationalt møde, som blev afholdt for nylig i Rom, og som foregik på en helt anden måde end normalt.

– Der plejer at sidde nogen i et panel, som taler, og så sidder de andre og lytter til, hvad der bliver sagt. Her var alle anbragt om runde borde, og han sad selv med ved et af bordene, og så kunne man sige hvad man ville, og man lyttede til hinanden. Og så blev der udfærdiget et dokument, hvor man nedskrev den retning man skal gå i fremtiden.

Paver har altid været politiske, siger Niels Engelbrecht. Det gælder også den netop afdøde pave Frans, der var katolikkernes overhoved i 12 år.

– Pave Frans var meget klar i mælet, hvis der skete rundt omkring i verden, som ikke var i overensstemmelse med næstekærligheden og kirkens lære. Han har for eksempel været skarp i fordømmelsen af den måde de folk, som bor i Gaza, bliver behandlet på, og han har også bedt de amerikanske biskopper protestere mod den måde folk bliver tvangsdeporteret på.

Flere katolikker på Bornholm

Hjemme på Bornholm kan Niels Engelbrecht glæde sig over at antallet af at katolikker er vokset med 20 procent de seneste tre år. Fra 160 i 2022 til 190 i år.

– Jeg tror vi nærmer os 200. Det skyldes tilvandring, primært fra Polen, men det sker også hvis der kommer nogen, der skal have et barn døbt, som ikke har været registeret før, og så bliver de registreret i forbindelse med dåben, siger Niels Engelbrecht.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT