Mester stævnede ud i en duft af nygrillede pølser

Søndre Bådehavn i Rønne bød på sejltur, vådt og tørt samt gode historier fra gamle knarke.

Solen steger nakker og pander. Men det er Mester ligeglad med. For de kunne da bare have ladet være med at gå ombord. Mesters fulde navn lyder Galeasen Mester af Rønne og er en gammel svend fra 1903. Et skib som i dag byder på pendulsejlads fra Søndre Bådehavn i Rønne. Der er havnehygge med fuldt leben. Samt vådt og tørt.

Det er svært at få et ord indført ombord, men det gør ikke noget. For lydmuren er bygget af en skøn harmonikamusik, som Frits tryller frem. Frits behøver ikke noget visitkort. Det klarer harmonikaen, som bærer hans navn med store hvide bogstaver.

– Jeg har to, og de er blevet lavet i Italien. Den første købte jeg for 20 år siden, og nummer to fik jeg for fire-fem år siden. Jeg frygtede, at jeg ville overleve ham fyren, der lavede dem, så jeg bestilte én mere, fortæller Frits. Der kan ikke være tale om en gennemført ung harmonikabygger. For Frits har spillet i mere end 50 år og begyndte først, da han var 18.

Frits passer harmonikaen. Det giver det sidste krydderi til en perfekt sejlads med Mester. Video: Søren Strandman-Møller

Tosproget på dansk

Pinlig tilståelse: Som næsten jomfruelig førder kan det til tider være lidt udfordrende at forstå de allermest dialektstærke bornholmere. Det havde Frits luret. Og viste hensyn.

– Jeg har boet ovre i 15 år og er tosproget, forklarer han. Magneten hed Århus. Her blev Frits uddannet skolelærer og blev efterfølgende hængende en rum tid, inden han returnerede til Bornh…nå nej, Christiansø. For at blive lærer.

– Her underviste jeg også børnene i harmonika, forklarer han.

Destination Bornholm vil gerne have, at krydstogtgæsterne får en musikalsk velkomst. Derfor har de hyret Frits til at sidde ved kajen og presse toner ud af sin harmonika. I år bliver gæsterne på 30 krydstogtskibe spillet ned ad landgangsbroen, og det er lidt forskelligt, hvor løst skillingerne til musikanten sidder.

– En morgen kom der et skib med 2.000 amerikanere, og om aftenen kom der et skib med 250 tyskere. Det gav det samme, fortæller Frits. Fedtede yankees.

Kaptajn Kenn styrer Mester med hård hånd. Foto: Søren Strandman-Møller

En ægte konsul

Kenn er skipper og har lige hentet lidt proviant, inden Mester stævner ud. En ristet med brød.

Han ejer 1/10 del af skibet. Eller også er det en 1/9 del. Det kommer ikke så nøje.

– Min far var med til at restaurere Mester. De købte den af Rønne Havn i 1977 eller 1978. Mester var stenfisker før, men blev bragt i nuværende stand i 1979, forklarer Kenn.

Til daglig er han investor og køber ejendomme samt går på jagt. Mester sluger så broderparten af fritiden.

– Men jeg overvejer at købe et skib og sejle på de europæiske floder, inden de tørrer helt ud, siger Kenn.

Kenn har også bemærket, at fuldtonet bornholmsk giver lidt udfordringer for manden med pennen, så han kører ikke med bred dialekt.

Men ligesom Frits har han også været ovre i længere tid. Endda i flere lande. Først kaldte København, men så lokkede skånske Tomelilla ham til, og der var gevinst. Kenn vendte hjem til Bornholm med to ting. En familie og en titel som svensk honorær konsul.

Når Mester ikke pjasker rundt i Rønne Havn, bliver skibet chartret ud til virksomheder, hvis ledelse eller medarbejdere skal gynges sammen.

Under Folkemødet har Mester dog en fast tjans, som selv ikke den største check fra et stort konglomerat kan ændre på. Fra folkemødets første år har Mester sejlet Scleroseforeningens gæster rundt i Allinge Havn og omegn. Der har været masser af pinger ombord, og skibet er sikkert garant for at kunne præsentere et trecifret antal politikerbagdeleaftryk.

Mester er ved at lægge til. Gæsterne går fra borde, og et nyt hold tripper for at entre skibet, så Kenn har fået travlt. Han skal lige have hentet pølse nummer to inden næste tur.

Heinz sidder til højre foran mødelokalet og skuer ud over havnen. Foto: Søren Strandman-Møller

Heinz er ikke ketchup

Kajen er halvfuld af mennesker, der vil sejle med Mester eller blot nyde solen samt lidt vådt og tørt.

På en bænk i skyggen sidder Heinz og en stak kumpaner. De nyder en øl. Eller to. Og en smøg. Eller to. Heinz har også boet ovre og sendt dialekten på pension.

– Det kommer tilbage, når jeg har drukket 3-4 øl, forklarer han. Heinz har haft kontakt med havet ad flere omgange og på flere måder.

– Jeg har arbejdet i fisken og sejlet i 20 år. Først som matros på en coaster, og så på Bornholmstrafikken som alle andre, fortæller han. Efterfølgende har Heinz haft sin arbejdsgang på Rønne Theater, men havnen har han alligevel aldrig helt sluppet.

Heinz sidder foran et rødt skur og sludrer med vennerne. Skuret har en særlig funktion. Det bliver brugt til møder.

– Til vores møder kan man få en kold øl, fortæller Heinz. Han oplyser samtidig, at der er møder alle ugens hverdage fra klokken 16 på nær fredag. Der begynder møderne klokken 12.

Lukas er dybt koncentreret. Han satser benhårdt på, at fisk kan lide pølser. For det er dagens madding. Foto: Søren Strandman-Møller

Kan fisk lide pølser?

Foran mødelokalet skiftevis sidder og ligger Lukas på kajkanten. Han er bevæbnet med en fiskestang og er dybt koncentreret.

– Jeg har lige sat et stykke af min pølse på, siger Lukas med en aldeles snedig mine. Det er dog sporadisk med øjenkontakt, Lukas tilbyder, for der skal konstant holdes øje med, om fisken har bidt på pølsen.

Lukas er lige flyttet fra Charlottenlund til Bornholm for knap tre måneder siden med sin familie. Han er en stolt fisker på 11 år med anstændigt cv, hvad fangst angår.

– Jeg har fisket i tre år, siger han. Mor retter det til seks. Lukas trækker på skulderen, men anerkender korrektionen. Hans blik vender sig atter mod havnedybet. Pølsemaddingsuccesen udebliver fortsat, men der har dog været bid i løbet af Lukas’ bornholmertid.

– Til Store Hornfiskedag fangede jeg en hornfisk og en aborre dagen før og en aborre mere, men det hoppede af krogen, forklarer han, mens øjnene tindrer. Og vendes lynsnart tilbage mod linen. Elendige fisk. Alle andre på havnen kører pølser ned til den store guldmedalje, og så gider de der undervandstyper ikke bare tage en enkelt bid pølse. Med tilhørende krog.

Mester skal til at stævne ud igen. Kenn har ikke kørt sin tredje pølse ned. Så vidt vides. Men Rønne Havn en søndag i solskin kan få både appetit og tørst frem i selv den bedste. Så hvis Kenn har smugspist, er det ham vel undt.

Vejret fejlede ikke det mindste søndag eftermiddag i Rønne Havn. Det gjorde tørsten heller ikke. Foto: Søren Strandman-Møller