– Jeg har jo også brokket mig over, hvordan kan det ske, at alle bare har nikket ja til det her? Er der slet ikke nogen, der har været forbi den juridiske afdeling, eller har den juridiske afdelings svar ikke blevet hørt? Hvad er det, der ligger til grund for det? Det er jo det, jeg synes, jeg hele tiden har spurgt om at få at vide, hvordan det kan være det er lovligt, siger han og undrer sig over, at embedsværket først fandt ud af, at det var ulovligt, efter Tidende bragte en artikel om livreddergebyret i starten af december.
– Det var først først der, hvor I tog den op i Tidende og kørte den ud, at der så skete et eller andet. Altså, bum, så lige pludselig, så kunne man jo godt sige, det var ulovligt, ikke? Så, det er jo det, jeg vil gerne have svar på, og jeg vil gerne have, at man ligesom finder ud af det, så man ikke laver samme fejl igen, siger han.
Vores pengepung er ikke fyldt op
Han nærer også stadig et håb om at få penge tilbage, selvom regionskommunen i december meldte ud, at der ikke skal tilbagebetales noget til foreningerne. Det skyldes, at "foreningerne har modtaget en ydelse i form af livredder for det opkrævede gebyr", fortalte regionskommunen. Men det argument giver svømmeklubbens formand ikke meget for.
– Jeg er jo stadig af den overbevisning, at vi hele tiden har stået som livredder selv på kanten. Så det der med at sige, at vi har fået en ydelse, den kan jo ikke holde.