Kulturugen åbner med Aura Dione-koncert

Den bornholmske kulturuge åbner på fredag med et internationalt koncertnavn i Nexø, nemlig Aura Dione. Ugen byder på flere arrangementer end nogensinde før, nemlig over 200.

Det kan da godt være, at turismens aktører siger, at sæsonen er blevet forlænget – jojo, på syv år er det lykkedes at udvide den med en måned, således at oktober er den nye september – og alligevel:

Lige om lidt er det udenfor sæsonen igen.

Men bare rolig, sangeren Steffen Brandt tager os i hånden og fører os sikkert igennem fænomenet, som han har gjort det igennem de mange år med Udenfor Sæsonen-koncertrækken under Bornholms Kulturuge. For dén er under opsejling, både ugen og koncerterne. De rejser sig som et fyrtårn og blinker lystigt kimingen rundt fra deres position blandt alle de mange andre arrangementer, som ugen byder på, og som også berettiger en uge, der strækker sig over ikke kun de vedtagen syv, men 10 dage, nemlig fra fredag den 16. og til søndag den 25. september.

Åbningsdagen finder sted i Nexø, og så vil kulturugen ellers blive rullet ud til en række byer over hele Bornholm og ni forskellige kulturelle spor eller temaer, sådan som det har været tilfældet i de senere år. Temaerne strækker sig fra madkultur over musik og teater og til litteratur – samt alt derimellem.

Og åbningsdagen byder rent faktisk på en international berømthed med bornholmske rødder, nemlig Aura Dione, som i ferier gerne slår sine folder i Svaneke, hvor hun voksede op, men som så sandelig også har gjort sig på den internationale musikscene siden 2008 med debutalbummet "Columbine", som fik Tidende til at omtale den da 23-årige kunstner som "Drømmedebutanten".

Sidste år var jubilæumsår for kulturugen, men ikke desto mindre dette år endnu større med et aldrig før set antal af arrangementer.

Det fortæller formanden for ugen, Mikkel Bach-Jensen.

– Sidste år havde vi omkring 150 arrangementer, siger han.

– Men i år bliver det flere end 200. Så det er en markant stigning, og vi har aldrig set flere i kulturugen.

At 2022 således kan vippe jubilæumsåret af pinden, tilskriver formanden ikke mindst et nyt ansøgningssystem med en formular på kulturugens hjemmeside, frem for det dokument, man tidligere skulle udfylde.

– Det er simpelthen blevet gjort simplere, siger han.

– Og det er lettere at håndtere for ansøgerne og for kulturugens sekretariat. Men det handler selvfølgelig grundlæggende også om, at der stadig er et stort ønske om at lave noget i kulturugen og bidrage til den. Der er flere og flere arrangører repræsenteret også. Der er omkring 65 arrangører involveret, og det er muligvis også en rekord.

Tror du også, det spiller ind, at folk muligvis er mere rolige i forhold til, om corona kan gå ind og forstyrre noget?

– Ja, det er nok også en del af forklaringen. man satser på, at vi kan få en helt almindelig kulturuge uden nogen form for restriktioner.

Også de vante fonde og regionskommunen bidrager i år på nogenlunde samme niveau, som de plejer, fortæller han. De tre store fonde på Bornholm bidrager således, som de har gjort det i mange år. Det er Bornholms Brand, Sparekassen Bornholms Fond og Brødrene E., S. & A. Larsens Legat. Dertil kommer også nogle eksterne fonde som eksempelvis Nordea Fonden.

180.000 kr.

I år har kulturugen også gjort en ekstra indsats for at få nogle virksomhedssponsorater.

– Det er nok dobbelt op på den konto, siger Mikkel Bach-Jensen.

– Både bestyrelsen og vores sekretariat har bidraget med deres kontakter i forhold til at få solgt de relativt billige sponsorater, hvor de fleste køber et til 5.000 kroner. Det giver lidt omtale, og så er man med til at støtte kulturen. Dem har vi nok solgt knap 20 af i år.

De store bidragydere blandt fondene har "venligt påpeget", at kulturugen hele tiden skal udvikle sig og finde på nye ting, og at den næste år skal udvide sit koncept, så det i højere grad henvender sig til børn og unge, fortæller Mikkel Bach-Jensen.

Den seneste håndfuld år har regionskommunen bidraget med cirka 180.000 kroner til kulturugen, og budgettet balancerer gerne lige under en million kroner, hvilket det også gør i år.

– Lidt lavere i år end sidste år, siger formanden.

– Men vi har faktisk delt ud til en del flere arrangører i år, end vi tidligere har gjort, og det betyder jo, at den enkelte modtager mindre. Vi vil gerne støtte så mange som muligt, men der er selvfølgelig også nogle iblandt, som ikke opnår støtte.

En vigtig indtægtskilde er kulturugearmbåndene, som publikum køber.

– Og det er jo obligatorisk at bære sådan et for at kunne opleve et kulturugearrangement, også selv om det eventuelt er et gratis arrangement, forklarer han.

Armbåndene har været obligatoriske i tre år, og inden var det kulturuge-badge, publikum erhvervede sig.

– Det er virkelig væsentlig del af vores økonomi, så det er virkelig vigtigt for os, at der er nogle turister og nogle borgere, der køber armbåndene og på den måde får adgang til de flere end 200 arrangementer, hvoraf mange altså er fuldstændig gratis, hvis man har sit armbånd på.

Ganske få arrangementer har dispensation for armbåndet, og det er noget arrangøren betaler for.

Tiltrækker turister

Der er erfaring for, at der er mange tilrejsende til den bornholmske kulturuge?

– Procentsatsen er bare blevet højere og højere i løbet af årene, siger Mikkel Bach-Jensen.

– Og faktisk kigger vi både i bestyrelsen og sekretariatet på, hvordan vi sikrer, at procentdelen ikke bliver alt for høj. Sidste år lå den på hele 64 procent. Det vil sige, at 64 procent af dem, der oplevede kulturugen, havde postnummer uden for Bornholm, og det skal sættes i relation til, at det er måske otte år siden den procentdel lå nede på 20 procent. Da var vores mål, at vi skal have cirka 40 procent tilrejsende og 60 procent bornholmere – men de seneste par år er det stukket lidt af. Vi vil gerne holde procentsatsen af udenøs publikummer nede omkring 50-60, for kulturugen skal i den grad også være noget for os, der bor på øen, og det skal vi sørge for, at den er.

Og netop koncertrækken med navnet Udenfor Sæsonen siger vel, at det er tilfældet?

– Ja, den har jo været en fast, god kerne. Men samtidig har vi også set en positiv ændring i turiststrømmen til Bornholm, navnlig i september måned. Kulturugen blev netop også født dengang med en ambition om, at den skulle være en løftestang for aktiviteter og turisme uden for sæsonen, og det var derfor, den blev placeret i uge 38.

Netop det, at ugen i stigende grad trækker folk til, er vel et godt argument over for eksempelvis regionskommunen i forhold til at støtte den, fordi den skaber masser af omsætning?

– Ja, og det skal den helt sikkert gøre, men vi synes også, at balancen skal være rigtig. I kulturugens vedtægter stod der også fra starten af, at man skulle sørge for, at den var noget for turisterne – men den skulle faktisk også være noget for bornholmerne. Den bidrager for mig selv og forhåbentlig også for mange andre bornholmere til at gøre det sjovt at bo på Bornholm hele året. Derfor er det heller ikke ambitionen, at det går hen og bliver en 100 procents turistkulturuge, den skal være noget for os alle sammen, siger kulturugeformanden.

Og det gælder også de unge:

– Vi vil rigtig gerne sørge for, at kulturugens publikum ikke er så modent et segment, som det nok i høj grad har været, siger han.

– Når man kigger ud over publikum til et arrangement, kan det godt være et lidt gråt hav, og det er der som sådan ikke noget i vejen med, men vi vil også gerne sørge for, at der er nogle unge hoveder imellem.

Og det er netop noget af det, fondene påpeger?

– Ja, vi skal have kultur til børn og unge. Og det betinger også, at vi sikrer et godt samarbejde med nogle af øens uddannelsesinstitutioner. Vi har netop også gjort det til et benspænd i ansøgningen, at arrangørerne skal forsøge at tænke samarbejder med skoler og unge ind. Og det gør flere og flere heldigvis, man finder mange ting for de unge og børnene i programmet.

100 estere

I år har regionskommunen i øvrigt genoptaget en tidligere dialog og kulturudveksling med den estiske ø Saaremaa.

– Der vil komme en delegation på flere end 100 estere, som vil deltage i den sidste halvdel af kulturugen og selv bidrage til store koncerter og andre arrangementer, siger Mikkel Bach-Jensen og udtrykker dette fromme håb:

– Forhåbentlig er der mange folk, der som sædvanlig vil synes, at det er sjovt at komme ud i uge 38 og opleve noget kultur – og som ikke mindst vil erhverve sig det her kulturugearmbånd, som for os er en vigtig del af økonomien. Det er 100 kroner, så det er forhåbentlig ikke noget, der trods stigende fødevarepriser og energipriser så videre, vælter nogens budget. Man får rigtig meget for pengene bare ved at have det armbånd.

Det er under 50 øre pr. arrangement?

– Haha, ja, det var en god måde at sige det på, ler Mikkel Bach-Jensen.

Jamen, det vil jeg så citere mig selv for at sige. Og ikke mindst citere dig for at sige, at det var en god måde at sige det på.

– Ja, og at det kan lade sig gøre,skyldes jo for nogle af arrangementernes vedkommende, at arrangørerne kan gøre det for en reduceret entré, fordi vi giver tilskud. Så støtter man kulturen og køber et armbånd, bidrager man til at sikre både gratis og billigere arrangementer og er også med til at holde fødekæden i gang, siger formanden for kulturugen.