Turen går til Ekkodalen, og man mødes på parkeringspladsen ved Ekkodalsvejen 5, søndag 10. maj klokken 13.
Turen ledes af Birgitte Borgen Marcussen, og Dansk Vandrelaug har arrangeret den fire kilometer lange gåtur, der går langs Ekkodalen til Egeholm og tilbage rundt om et engområde.
Klub Leonora bager kager og laver kaffe og te, som nydes efter turen. Det koster 75 kroner at deltage, og alle er velkomne. Hele beløbet går ubeskåret til ”Stafet for Livet Bornholm”, der løber af stablen den sidste weekend i august.