Kirke afprøver ny måde at synge sammen på

Kirke afprøver ny måde at synge sammen på
Svaneke Kirke. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen
NOTITS | 21. JUL 2024 • 16:29
Jesper Gynther
Journalist
NOTITS
21. JUL 2024 • 16:29

I de to sidste tirsdage i juli vil Svaneke Kirke afprøve en anden måde at synge sammen på.

De næste to tirsdage er der sang udendørs under den store rødbøg, der står på kirkegården helt oppe i nærheden af graverhuset ved Svaneke Kirke.

– Det bliver et lidt anderledes koncept end vores sædvanlige klokken 5-sang, som vi ellers har hver den første onsdag i måneden. Vi sætter en tydeligere ramme, og alle sangene er valgt på forhånd af præst Lise og organist Thorbjørn, fortæller sognepræst Lise Dürr Nielsen.

– Vi synes, der er en særlig stemning og et særligt lys på kirkegården om aftenen, og det vil vi gerne prøve at arbejde i. Vi håber selvfølgelig på godt vejr. Skulle det fejle, er vi inde i kirken. Lise fortæller, at der gang nummer to kommer en musikalsk gæst med, og vi håber selvfølgelig, at mange har lyst til at komme og være med, fortæller Lise Dürr Nielsen, der er sognepræst i Ibsker-Svaneke-Bodilsker-Christiansø pastorat og beredskabspræst på Bornholm.

FÅ ABONNEMENT