– Først og fremmest at opleve ting i fællesskab. Det, som jeg især synes er stærkt ved det, vi laver, er, at du går ind i dit lokale teater, hvilket vil sige, at en ret stor del af dem, du går ind og ser en forestilling sammen med, kender du mere eller mindre. Mange gange ser du også – i hvert fald hos os – en forestilling, som bliver lavet af de folk, som bor her. Så vi har et offentligt rum, hvor vi behandler fælles historier, problemer og fortællinger sammen. Det ved jeg ikke, om man kan få så mange andre steder.
Og Rønne Theater fylder netop 200 næste år, hvilken betydning mener du, det har for Bornholm at have sit eget teater?
– Jeg mener, det har en kolossal betydning. Vi har en meget stærk historie- og identitetsfølelse på Bornholm, men også en udsat position i det danske samfund og verden som sådan. Derfor har vi også brug for at være sammen og reflektere over de ting, der sker for os, og den måde vi præsenterer os selv for omverdenen og også for os selv på. Hvad er vi egentlig for nogle mennesker? De ting kan teatret virkelig perspektivere. Museerne bærer en anden del af opgaven, som handler om at dokumentere tingene, men teatret er et fiktionsrum, hvor hvor vi kan twiste tingene og tvinge nogle andre perspektiver frem, som kan hjælpe os til at se hinanden og de forskellige historier og virkeligheder, vi lever i på den her lille ø.