Kaboom! Sikke en dag, gnieren har sikret os

Kaboom! Sikke en dag, gnieren har sikret os
– Jeg oplever pludselig, at de mennesker, der sidder i salen, oplever, at det er noget, der vedrører dem, siger Jens Svane Boutrup om Bornholmerkrøniken. Arkivfoto: Berit Hvassum
NYHED | ABONNENT | 21. SEP 2022 • 19:00
NYHED | ABONNENT
21. SEP 2022 • 19:00

Fredag bliver det over hele Danmark markeret, at det er 300 år siden den første teaterforestilling blev opført på et offentligt teater i Danmark. Også på Bornholm får dagen opmærksomhed – og næste år gælder det 200-året for Rønne Theater.

Fredag er det på dagen 300 år siden, den første teaterforestilling blev opført i Danmark, nemlig Molières "Gnieren", som Holberg satte op på landets første offentlige teater i Lille Grønnegade ved Kongens Nytorv i København.

Det markeres landet over, men hvad sker der på Bornholm?

– Vi har en fejring, som strækker sig over fredag og lørdag på Rønne Theater, siger lederen af Bornholms Teater, Jens Svane Boutrup.

– Vi starter fredag med børne- og familieforestillingen "Den sandfærdige beretning om de 3 små grise", som er gratis, hvis man har kulturugearmbånd, og om aftenen kan publikum opleve Malmø Operaens "La Boheme" i en særlig turnéudgave med syv-otte sangere og orkester – noget, vi ellers sjældent ser på Rønne Theater, så det glæder vi os meget til. Om lørdagen spiller vi igen griseforestillingen nogle gange og dertil "Kaboom", som også er for familierne, og som handler om at destruere ting og at afsøge, hvad man egentlig kan og må – også på et teater. Hvad kan kunsten bruges til? Jeg synes, det er en bred palet, vi byder på.

Det handler om dansk teater, og I byder på svensk opera?

– Ja, egentlig ville vi have spillet vores egen udgave af Holbergs "Erasmus Montanus", "E-Rasmus", som vi også havde på programmet i marts, men det kunne desværre ikke lade sig gøre. Da så Malmø Operaen undtagelsesvist bød sig til, sagde jeg, at hvis de kunne komme nu på fredag, så ville jeg rydde det hele for dem.

Det er stærkt

Nu har vi alle adgang til levende billeder, nyheder og fiktion døgnet rundt, vi skal bare tage mobilen frem, så hvad er teatrets berettigelse i dag?

– Først og fremmest at opleve ting i fællesskab. Det, som jeg især synes er stærkt ved det, vi laver, er, at du går ind i dit lokale teater, hvilket vil sige, at en ret stor del af dem, du går ind og ser en forestilling sammen med, kender du mere eller mindre. Mange gange ser du også – i hvert fald hos os – en forestilling, som bliver lavet af de folk, som bor her. Så vi har et offentligt rum, hvor vi behandler fælles historier, problemer og fortællinger sammen. Det ved jeg ikke, om man kan få så mange andre steder.

Og Rønne Theater fylder netop 200 næste år, hvilken betydning mener du, det har for Bornholm at have sit eget teater?

– Jeg mener, det har en kolossal betydning. Vi har en meget stærk historie- og identitetsfølelse på Bornholm, men også en udsat position i det danske samfund og verden som sådan. Derfor har vi også brug for at være sammen og reflektere over de ting, der sker for os, og den måde vi præsenterer os selv for omverdenen og også for os selv på. Hvad er vi egentlig for nogle mennesker? De ting kan teatret virkelig perspektivere. Museerne bærer en anden del af opgaven, som handler om at dokumentere tingene, men teatret er et fiktionsrum, hvor hvor vi kan twiste tingene og tvinge nogle andre perspektiver frem, som kan hjælpe os til at se hinanden og de forskellige historier og virkeligheder, vi lever i på den her lille ø.

Du har været leder af Bornholms Teater siden 2008, er du blevet klogere på, hvad et lokalt teater skal kunne?

– Ja, det synes jeg i den grad, jeg er. Jeg er blevet klogere på det i den forstand, at jeg synes, jeg med udgangspunkt i Bornholmerkrøniken har fundet en vej ind i noget, som jeg kan mærke vækker genklang hos det lokale publikum på en helt anden måde end stort set alt andet, vi har præsenteret. Jeg oplever pludselig, at de mennesker, der sidder i salen, oplever, at det er noget, der vedrører dem, det er vores historier, og det rammer nogle referencepunkter, som "Romeo og Julie" og alt muligt andet ikke rammer. Jeg kan næsten fysisk mærke, at fortællingerne går helt anderledes ind i publikum, og det, synes jeg, er helt fantastisk.

Onde luner ...

Hvordan synes du Rønne Theaters 200 år skal markeres?

– Først og fremmest byder Bornholms Teater på en jubilæumsforestilling. Vi prøver at trække Rønne Theaters historie frem og se på, hvad der egentlig satte det hele i gang, og hvilken nerve der har drevet stedet, uanset om vi taler om amatører eller professionelle. Det er noget af det bedste, vi som professionelt teater kan byde på, og jeg håber også, det vil give flere lyst til at gå i teatret og bruge det her fantastiske sted.

Du taler om en nyskrevet forestilling – skrevet af hvem?

– Af mig. Og jeg instruerer også forestillingen. Jeg kan afsløre, at den læner sig op ad Holbergs "Jean de France", for det var den forestilling, som satte hele teatret i gang på Bornholm.

Den første forestilling på Rønne Theater?

– Nej, det var det faktisk ikke. Jeg havde oprindeligt tænkt mig at finde den første forestilling og lave noget ud fra den, men det viste sig, at den var "De onde luner" skrevet af tyskeren August von Kotzebue. Men ham er der jo ikke en kat, der kan forholde sig til i dag. 14 dage efter spillede man Holbergs "Jeppe på Bjerget", men jeg blev så opmærksom på, at det hele faktisk startede med, at tre unge bornholmske mænd, som boede i København, i 1818 kom hjem til fastelavn og spillede uddrag af "Jean de France" i Madam Olsens dagligstue. Det førte til dannelsen af et teaterfællesskab, som igen førte til, at der fem år senere blev opført et teater, Rønne Theater, siger Jens Svane Boutrup.