Her kommer bunkerens hemmeligheder frem i lyset

Onsdag morgen åbnede Frelsens Hær i Rønne en bunker, som ligger på frikirkens grund. Siden Eva Welander blev korpsleder for fem år siden, har hun været nysgerrig efter at finde ud af, hvad der er i bunkeren.

Den lokale leder af Frelsens Hær var der. Hendes mand var der. En fra brandvæsnet var der. En mangeårig hjemmeværnsmand var der. Et krigsbarn var der. Et par historieinteresserede rønneboer var der. Og Tidende var der. Klokken 8 skulle en kranbil løfte forseglingen på bunkeren i Frelsens Hærs have i Rønne af og afsløre, hvad der egentlig gemmer sig i betonkonstruktionen fra 1940'erne. Kranbilen var der bare ikke.

– Han er forsinket. Der er en opgave i Aakirkeby, der trækker ud, fortalte Rikard Eriksson klokken 8.10.

Han er projektmedarbejder i Frelsens Hær, og så er han gift med Eva Welander, som er leder af frikirkens korps i Rønne.

Det har hun være i fem år, og lige så længe har hun været nysgerrig efter at finde ud af, hvad bunkeren gemmer på. Ikke kun på egne vegne, men især på vegne af Frelsens Hær.

– Vi har et stort område, vi ikke bruger, og som kan give os mulighed for at udvide arbejdet. Det handler om have øjnene åbne for de muligheder, der er på vores grund, sagde hun, mens alle ventede på kranbilen.

Jævne med jorden

Ideen om at få fjernet beseglingen og kigge nærmere på bunkeren opstod for noget tid siden, men det har krævet et vist overskud at få det gjort, både overskud af penge, tid og energi. Rikard Eriksson har prøvet selv at fjerne stenene, men vurderede, at det nok var bedst for ryggen at få fagfolk til det.

– Der har tidligere været overvejelser om at banke den sammen, men det var for dyrt. Vi har ikke ubegrænsede midler, fortalte Eva Welander.

Skal man tro Ole Sonne, som er frivillig brandmand i Bornholms Brandvæsen, er det dog så om så med muligheden for at jævne bunkeren med jorden.

– Jeg læste lidt op på det i morges. Den indgår stadig i planerne. Den er registreret i beredskabet og andre steder, så der skal i hvert fald søges tilladelse, sagde han.

Rikard Eriksson fortalte, at han havde prøvet at finde ud af, hvad der var behov for af tilladelser, men at han var blevet sendt rundt til mange forskellige.

Lås fjernet med boltsaks

Klokken 8.45 kom kranbilen Dâuan endelig op ad Raadhusstræde og parkerede foran Storegade 19. Grabben blev forsigtigt løftet hen til den øverste af de sten, som forseglede nedgangen til bunkeren. Endelig skulle spændingen udløses. Stenen sad dog så løs, at chaufføren i sidste ende skubbede den væk med hænderne. Det gjorde han med de tre øverste for derefter at løfte dem ud på kranbilens lad.

Sådan fortsatte det, indtil alle 12 sten var væk, og trappen ned til bunkeren var åben igen. Hvor længe, den havde været plomberet, vidste ingen af de tilstedeværende, men der blev gættet på, at den måske blev lukket i 1950'erne. Rikard Eriksson havde lånt en boltsaks, med hvilken han fjernede hængelåsen på døren ind til bunkeren – og derefter de spindelvæv, der hang umiddelbart inden for døren.

Eva Welander og Rikard Eriksson gik som de første indenfor, og derefter fulgte den håndfuld gæster, som forventningsfuldt havde ventet siden klokken 8.

Amerikanske turister

Og hvad så de så? Masser af spindelvæv og en god håndfuld bænke. Ned fra loftet hang en metallem, og ellers var der ikke meget at se.

– Det er, som jeg regnede med, sagde Ole Sonne.

Ude i den friske luft igen, lød Eva Welanders umiddelbare reaktion:

– Det er spændende bare at vide, hvad der er derinde, men jeg gør mig ikke nogen deciderede tanker om, hvad vi kan bruge den til, sagde hun.

Det gjorde Rikard Eriksson til gengæld. Fordi bunkeren var tør, mente han, at Frelsens Hærs genbrugsbutik eller loppeafdeling kan bruge den. En anden mulighed er at holde den åben, når der er besøg af krydstogtskibe, for de dage er der altid nogle amerikanske turister forbi.

– De er vilde med alt, der handler om 2. Verdenskrig, sagde han.