Gratis spaghetti i Rø Kirke

NOTITS | KULTUR | Torsdag 26. oktober 2023 • 05:30
NOTITS | KULTUR | Torsdag 26. oktober 2023 • 05:30

Torsdag den 26. oktober er der igen spaghettigudstjeneste i Rø Kirke. Denne gang er det Nikolaj Hartung Kjærby, der står for fortællingen, og temaet er ”djævledræber”.

"Til en spaghettigudstjeneste bliver der fortalt og leget bibelhistorier, så både børn og måske endda de voksne kan forstå det."

Sådan skriver sognepræst Nikolaj Hartung Kjærby i en pressemeddelelse til Tidende, hvor han også skriver, at der bliver sunget sange, som alle kan være med på og bedt Fadervor.

Efter gudstjenesten er der fællesspisning i Rø Medborgerhus. Det er gratis at deltage, og tilmelding er ikke nødvendig.

"Alle er velkomne til spaghettigudstjenesten og den efterfølgende fællesspisning," skriver arrangøren.



FÅ ABONNEMENT