Fredagsbarerne hveranden fredag erstatter tidligere års infomøde og udspringer af et ønske om mere dialog mellem Folkemødets arrangører og borgerne.
Både Allinge-borgere og bornholmere i al almindelighed er velkomne til fredagsbar i Folkemødehuset på Sverigesvej 1, og der blev taget imod initiativet, da den nye tradition havde premiere for 14 dage siden. Her mødte 40 mennesker ifølge Nyman op for at få en snak og hilse på de mange nye ansigter i sekretariatet.
Efter et par år med stor udskiftning er rollerne efterhånden fordelt i sekretariatet, fortæller Dennis Nyman. Der er nu sat navne på de vigtigste poster, og det ligger nu fast, at Louise Bjerregaard tager sig at program og presse, Lars Rømer er forretnings- og fundraisingansvarlig, Ida Flinch er administrations- og partneransvarlig, Reno Rasmussen er projektleder med ansvar for produktion og logistik, Erik Nielsen er udlejnings- og arealansvarlig, mens Joakim Hesse Lundström er partner- og arrangøransvarlig, Magda Rømer står for food & beverage, el og VVS og Fiona Ross er frivilligkoordinator.
Ældst i gårde er Mogens Stender Alstrup fra Bornholms Regionskommune. Han er Folkemødets sikkerhedschef og har været med fra starten i 2011.
Næste fredagsbar er den 8. marts fra 15-16. Folkemødet 2024 løber af stablen den 13.-15. juni.