Han stillede op
Arne var meget dygtig med sine hænder og nød at arbejde og dreje i træ. Jeg tror, der er mange, der har skærebrætter, som han har lavet. Han har også lavet flere ting til mig, som jeg skulle bruge til min væv. Han kunne altid regne ud, hvad og hvordan det skulle gøres. Det vil jeg savne.
Han var meget hjælpsom og stillede altid op, hvis der var brug for hjælp. Det har jeg nydt godt af mange gange.
Arne var glad for en god diskussion, og emnerne kunne være mange. Politik kunne han ikke diskutere med vores far, så blev de uvenner. Menighedsråd og kirke har jeg snakket meget med Arne om.
Han har hele livet været en stor hjælp og støtte for os, hans søstre.