Et hus med stort potentiale – altså når det bliver færdigt

Et hus med stort potentiale – altså når det bliver færdigt
Christine Holst og Philip Kjøller fra Klemensker Land- og Byforening i foreningshusets mødelokale. Foto: Holger Larsen
NYHED | ABONNENT | 25. MAR 2023 • 05:30
Holger Larsen
Journalist
NYHED | ABONNENT
25. MAR 2023 • 05:30

Foreningshuset i Klemensker har været flere år undervejs mod en færdiggørelse – nu skal der snart renoveres.

– Vi har en gang taget tid på, hvor lang tid, man bruger på at gå hen på toilettet for en almindeligt gående. Det tager i hvert fald et minut. Hvis man har prostataproblemer duer det ikke. Hvis man er kørestolsbruger går det slet ikke, for det er et lille toilet, hvor man skal et trin ned.

Christine Holst, næstformand i Klemensker Land- og Byforening, illustrerer en af udfordringerne i byens foreningshus. Det har til huse i den gamle Klemensker Skole, i bygning C, den fløj, som ligger ud mod Stadionvej.

Her møder Bornholms Tidende Christine Holst og land- og byforeningens formand, Philip Kjøller, for at få en status i sagen om foreningshuset.

Historien starter i årene 2011-2012, da kommunalbestyrelsens nedskæringer/sammenlægninger med videre gik hårdt ud over Klemensker. Fritidshuset lukkede, Klemensker Skole lukkede (ungdomsskolen blev dog bevaret i Klemensker), alderdomshjemmet lukkede (her flyttede institutionen Løvstikken senere ind).

Mange positive ord

Det betød, at en række foreninger/borgeraktiviteter blev hjemløse. Ungdomsskolen kunne ikke bruge hele den tidligere folkeskole, og hurtigt opstod ideen om at etablere et foreningshus på en del af skolen for foreninger, grupper, aktiviteter med videre.

Tankerne fik også politisk mange positive ord med på vejen. Allerede i 2013 sagde daværende formand for fritids-, kultur- og forebyggelsesudvalget god for ideen om at bruge bygning C til formålet. Det var beregnet, hvad en renovering skulle koste – herunder etableringen af et handicaptoilet.

Siden er der næsten kun gået kludder i sagen, selv om der helt sikkert har været mange gode intentioner. Mange skiftende politikere og embedsfolk har besøgt skolen og udtrykt forståelse for ønskerne fra Klemensker.

Foreningshuset er etableret i den skolefløj, som ligger ud mod Stadionvej, hvorfra der er indgang. Foto: Holger Larsen

 

Pengene var brugt

I 2017 så det endelig ud til, at foreningshuset kunne blive en realitet. Kommunen afsatte 2,3 millioner kroner til en nedrivning af nogle af de ubrugte skolebygninger, som stod og forfaldt, og til en renovering af bygning C til foreningshus. Man startede med nedrivningen, og da den var slut, var pengene stort set brugt.

Takket være penge fra en energirenoveringspulje kom der nye vinduer i foreningshuset. Men der var stadig hverken vand, toilet, køkkenfaciliteter, handicapindgang eller lavet en skillevæg til ungdomsskolen.

Man har dog senere fået vand, så man kan lave kaffe i bygningen, og nogle akutproblemer er blevet udbedret.

Projekt på vej

For to år siden blev der afsat 450.000 kroner til en færdiggørelse af huset. Derudover blev der afsat 360.000 kroner til energirenovering.

Matters Arkitekter sponsorerede en plan ud fra brugernes ønsker.

Men sagen gik igen i stå.

Nu er man dog nået så langt, at der er givet en byggetilladelse, og arbejderne skulle være i udbud.

– Vi skal mødes med kommunens projektleder sidst i april, hvor han vil drøfte planen med os. Men vi har fået at vide, at arbejdet først bliver udført efter sommerferien, siger Christine Holst.

Den store bekymring nu er, om der bliver penge til at gøre huset færdigt, for siden pengene blev bevilget, er blandt andet materialepriser steget betydeligt.

– Vi er blevet spurgt om, hvor meget frivillig arbejdskraft, vi selv kan stille med, siger Christine Holst.

I brug i flere år

Foreningshuset har været i brug i efterhånden nogle år. Klemenskers Lokalhistoriske Arkiv flyttede tidligt ind, fordi man ville væk fra de fugtige kælderlokaler på skolen, som man var blevet henvist til. Væveholdet flyttede hurtigt efter og har været glade for at få mere plads.

Mellem arkivet og vævelokalet er der et stort mødelokale, hvor blandt andre Klemensker Land- og Byforening holder bestyrelsesmøder. Huset indeholder desuden en bred gang, som man ønsker også kan tages i brug til blandt andet mødeaktiviteter.

– Vi tror på, at huset har potentiale til at få flere grupper. Derfor er der også vigtigt at få det indrettet, så flere grupper kan være her samtidig. Det kan være dagplejere, som vi igen har fået i Klemensker, kurser, mulighed for at bytte bøger med videre, siger Christine Holst.

Philip Kjøller og Christine Holst ved indgangen til foreningshuset, som man håber at kunne få gjort noget mere indbydende. Foto: Holger Larsen

 

Bliver fravalgt

Men lige nu er situationen, at nogle fravælger at komme i huset på grund af de nuværende forhold, hvor man blandt andet skal gå til den anden ende af skolen for at komme på toilettet.

– Vi har haft en gruppe af kortspillere, der kom her en gang om ugen. De mødes nu privat. Vi ved også, at nogle gangbesværede afholder sig fra at komme til det lokalhistoriske arkivs foredrag, fordi huset bare ikke er tilgængeligt for alle, siger Christine Holst.

Philip Kjøller ærgrer sig over forløbet med foreningshuset:

– Vi føler ellers, at Klemensker er ved at rejse sig igen efter blandt andet skolelukningen. Vi har nogle gode traditioner til at samle folk, og det har betydet rigtig meget for byen, at kroen er blevet genåbnet. Her laver man aktiviteter som spilleaftener, fredagsbar og løb – aktiviteter, som er med til at få os til at mødes. Den udvikling skal vi gerne fortsætte, siger han.

Her er stadig billigt

– Vi har også oplevet, at to huse inden for byskiltet er blevet solgt for over to millioner kroner. Det er ikke sket før. Der er også bygget et nyt hus i byen. Men stadigvæk er det billigt at bo her i forhold til ude ved kysten, fremhæver Philip Kjøller.

I land- og byforeningen er man glade for bopælspligten i byen, og man kunne godt tænke sig, at der blev givet muligheder for at bygge flere boliger i byen.

– Men hvis vi på Bornholm skal håbe på flere tilflyttere nytter det ikke, at der kun er skoler ude ved kysten, siger Philip Kjøller, der i mange år kæmpede for at få genåbnet en skole i Klemensker.