Men lige nu er situationen, at nogle fravælger at komme i huset på grund af de nuværende forhold, hvor man blandt andet skal gå til den anden ende af skolen for at komme på toilettet.
– Vi har haft en gruppe af kortspillere, der kom her en gang om ugen. De mødes nu privat. Vi ved også, at nogle gangbesværede afholder sig fra at komme til det lokalhistoriske arkivs foredrag, fordi huset bare ikke er tilgængeligt for alle, siger Christine Holst.
Philip Kjøller ærgrer sig over forløbet med foreningshuset:
– Vi føler ellers, at Klemensker er ved at rejse sig igen efter blandt andet skolelukningen. Vi har nogle gode traditioner til at samle folk, og det har betydet rigtig meget for byen, at kroen er blevet genåbnet. Her laver man aktiviteter som spilleaftener, fredagsbar og løb – aktiviteter, som er med til at få os til at mødes. Den udvikling skal vi gerne fortsætte, siger han.
Her er stadig billigt
– Vi har også oplevet, at to huse inden for byskiltet er blevet solgt for over to millioner kroner. Det er ikke sket før. Der er også bygget et nyt hus i byen. Men stadigvæk er det billigt at bo her i forhold til ude ved kysten, fremhæver Philip Kjøller.