Dyrskuet blev et rørende tilløbsstykke

Det væltede ind med mennesker til lørdagens familiedyrskue på Bornholms Brand Park.

– Nede i indgangen står der en lille pige, som ikke kan finde sin mor, lyder en stemme over højttaleren her på Bornholms Brand Park lørdag formiddag.

Der er godt nok også rig mulighed for at blive væk fra hinanden, for her er tryk på med masser af mennesker.

Det er da klart, for her er både hoppeborge, søde dyr, store maskiner, boder med salg af tingeltangel og dertil servering af diverse former for mad og drikke til almindelig vederkvægelse. Så her burde være noget at komme efter for snart sagt hvem som helst.

Dér står Jes Riis.

– Jeg har armene helt oppe, siger han, og selv om det trods alt kun er billedligt talt, så ligner han ikke desto mindre en mand, som ikke kan få dem ned igen, armene.

Han er formand for Bornholms 4H, som er for alle børn og unge med interesse for natur, dyr, haver og madlavning, og lige nu står han altså her på Bornholms Familiedyrskue, hvor det formelig vælter ind med folk.

Jes Riis var en glad mand. Foto: Torben Østergaard Møller

Der er godt fyldt op ude på parkeringspladserne på den anden side af Segenvej, og der er kø ved indgangen, hvor folk betaler for at komme ind.

Efter nogle år med coronabøvl gik det også godt sidste år for dyrskuet.

– Vi havde budgetteret med 1.500 gæster sidste år, men fik 4.500, siger han.

– Så i år har vi budgetteret med 4.500, og så håber vi, at de kommer, haha.

Hvad tror du, det skyldes, at det er så populært?

– Jeg tror simpelthen, det skyldes, at folk gerne vil ud at se, hvad landbruget laver, og så har vi jo diverse markedsboder, hvor der bliver solgt alt muligt. Her jo også virkelig tryk på nu, siger han og ser sig fornøjet omkring.

Hoppeborgene var populære. Foto: Torben Østergaard Møller

Hvordan havde dyrskuet det egentlig inden corona?

– Dengang hed det jo Dyrenes Dag, og da havde vi mellem 500 og 1.000 mennesker inde.

Er indholdet det samme nu som da?

– Nej, vi har tilføjet maskiner og markedsplads. Tidligere var her kun dyr, så der er kommet lidt ekstra på, og det, tror jeg også, trækker flere folk til.

Malkeko

Her bliver gået til og fra, når folk skal fra det ene til det andet område. Et sted kan man øve sig i at malke en ko. Det er dog ikke en rigtig ko, men en attrap, men den er udstyret som en rigtig ko, og man kan få en fornemmelse for, hvor mælken egentlig kommer fra.

Her er Dine Pedersen i gang sammen med sin to og et halvt år gamle niece Vilja, som ihærdigt malker løs.

Hvorfor er I kommet i dag?

– Vi skulle opleve noget anderledes. Og det er jo ikke, fordi der sker så mange vilde ting på Bornholm, så det her var en god mulighed for at få lidt alenetid sammen med Vilja, mens hendes storebror er på Mallorca. Vi skulle finde på noget sjovt, siger Dine Pedersen.

Dine Pedersen malker sammen med niecen Vilja. Foto: Torben Østergaard Møller

Har du været på dyrskuet her før?

– Jeg sad faktisk og tænkte over det i morges, og jeg tror, det er 25 år siden, jeg selv har været på dyrskuet, så det har jo været som barn.

Men du synes, det er en god idé, at det bliver afholdt?

– Ja, bestemt, der er noget specielt ved det og en god stemning, og børnene kan få lov at se nogle dyr i virkeligheden, som de ikke ser til hverdag. Og her er der så en attrapko, som man kan prøve at malke. Vilja er i hvert fald lykkelig, det er utroligt ikke?

Og så kan I få jer en snak om, hvor mælken kommer fra?

– Ja, præcis. Men hun har allerede udtalt, at det ikke er mælk, der er nede i spanden, det har hun gennemskuet. Det er jo vand, siger Dine Pedersen.