Drânkatrijllara å bræjnnevinsnæzer
I dag afslutter vi føljetonen om brændevinsord, og vi lægger ud med at se nærmere på ord, der er relaterede til selve fremstillingen af brændevin.
Et brændevinsbrænderi kaldes ‘et bræjnnevinsværk’, ‘et bræjnnevinsbræjnneri’ eller blot ‘et bræjnneri’, mens den, der står for ‘bræjnnevinsbræjnnnijnen’, er ‘ejn bræjnnevinsbræjnnara’.
En samlebetegnelse for de apparater, der anvendes ved brændingen, er ‘bræjnnevinstoi’. Blandt disse var ‘bræjnnevinspajnan’ et helt centralt redskab. Det var en stor kobberkedel, som var fastgjort i murværket. I ældre tid fandtes der en sådan på hver eneste gård. Denne kedel, der også kunne kaldes for ‘en murpajna’, blev senere brugt til vask, barkning af garn m.v., og den var generelt større end ‘murkjælijn’. I senere tid kan ordet ‘murpajna’ bruges om en almindelig murgryde.
Kobberlåget til brændevinspanden blev kaldt for ‘ejn bræjnnevinshatt’.
Få fuld adgang til Tidende.dk |
Tirsdag eftermiddag, onsdag morgen: Meget tydelig kogespids (17-21). Generelt høje priser hele dagen. Vi skal helt frem til mellem kl. 01 og 05, før den rene elpris kommer under en krone/kWh - og vi kommer i nærheden af 2 kr./Kwh inklusiv nettariffer, bidrag til Energinet og energiafgift til staten. Opdateret kl. 13.05. Næste opdatering kl. 01.14.