Drânkatrijllara å bræjnnevinsnæzer

I dag afslutter vi føljetonen om brændevinsord, og vi lægger ud med at se nærmere på ord, der er relaterede til selve fremstillingen af brændevin.

Et brændevinsbrænderi kaldes ‘et bræjnnevinsværk’, ‘et bræjnnevinsbræjnneri’ eller blot ‘et bræjnneri’, mens den, der står for ‘bræjnnevinsbræjnnnijnen’, er ‘ejn bræjnnevinsbræjnnara’.

En samlebetegnelse for de apparater, der anvendes ved brændingen, er ‘bræjnnevinstoi’. Blandt disse var ‘bræjnnevinspajnan’ et helt centralt redskab. Det var en stor kobberkedel, som var fastgjort i murværket. I ældre tid fandtes der en sådan på hver eneste gård. Denne kedel, der også kunne kaldes for ‘en murpajna’, blev senere brugt til vask, barkning af garn m.v., og den var generelt større end ‘murkjælijn’. I senere tid kan ordet ‘murpajna’ bruges om en almindelig murgryde.

Kobberlåget til brændevinspanden blev kaldt for ‘ejn bræjnnevinshatt’.

Bærme, der fremkommer ved brændevinsbrænding, kaldes på bornholmsk for ‘drânk’. Den anvendtes til husdyrfoder, især til køer, og man kaldte det ‘å trijlla drânk’, når man transporterede drank i en tønde på trillebør fra brænderiet til aftagere i byen. Den, der udførte arbejdet, blev kaldt for ‘ejn drânkatrijllara’. Ofte var det forbrugerne selv, der mødte med deres trillebøre med en tønde (‘drânkatyjnnan’) på for at hente dranken. Til dette bemærkes i Bornholmsk Ordbog, at det undertiden kunne knibe med at holde køretøjet i balance på hjemturen, da flere ved samme lejlighed smagte på den nye brændevin.

Inden man overhovedet kunne brænde vinen, måtte man mæske. Det kaldes på bornholmsk for ‘å fro opp’.

Brændevin var naturligvis også en fast bestanddel ved forskellige festlige lejligheder, bl.a. i forbindelse med høsten. ‘Åmaiarabræjnnevin’ var således det traktement, man fik, når man var færdig med mejningen, og det bestod typisk af pandekage å ‘hønnu-å-bræjnnevin’ eller æbleskiver (‘fittholskâger’) og samme drik. Ved ‘tarskaragjijlled’ stod den ligeledes på ‘hønnu-å-bræjnnevin’, der serveredes til ‘ujnnarna’ (vesperkost). Blev det rigtig muntert, kunne det ende i ‘en bræjnnevinsswir’.

Brændevin har dog langt fra udelukkende været forbundet med noget positivt. Mange drak for meget og endte måske med at få ‘en bræjnnevinsnæza’ i tillæg til langt større problemer.

Brændevin blev imidlertid også brugt i forbindelse med smertelindring. Man kunne fx ‘dæwa tajn me bræjnnevin’ eller bruge brændevinen til at dulme ømme sår. I Bornholmsk Ordbog finder man fx følgende beskrivelse: ‘vi brøgte å komme bræjnnevin på sår; de swe, mæn de tâu de ømma’.

Til medicinsk behandling anvendte man også en såkaldt ‘bræjnnevinsklud’ eller ‘bræjnnevinslapp’, der var en klud eller lap gennemvædet med brændevin, som man lagde som forbinding på sår for at virke desinficerende. I Bornholmsk Ordbog illustreres brugen med følgende eksempler: ‘Du ska hâ bræjnnevinslapp på, æjlla kajn dær gå bollijnskav i!’ og ‘sin hajn ble afhojllsmajn gjikk hajn altid me bræjnnevinslapp om ejn finger; hajn kujnne nok inte varra’d helt forudan’. Det sidste minder jo lidt om vore dages brug af nikotinplaster.

Bâgsian er lavet i samarbejde med Bornholmsk Ordbog – gå på sproglig opdagelse på bornholmskordbog.ku.dk