De vil have historiske effekter tilbage til kirken

Gudhjem Menighedsråd har i fem år arbejdet for at få ting fra det bortsprængte Sankt Annæ Kapel retur til Gudhjem Kirke.

– Det er faktisk en meget gammel historie, indleder Kirsten Lund, næstformand i Gudhjem Menighedsråd, beretningen om menighedsrådets arbejde for at få en himmel fremstillet i træ og en mindetavle tilbage fra Bornholms Museums depot, så de kan komme op i Gudhjem Kirke.

Menighedsrådet har været i gang med de bestræbelser i fem år, forklarer hun, men historien går helt tilbage til 1895:

– Der fjerner man alt af værdi fra Sankt Annæs Kapel og transporterer det til Bornholms Museum, inden man sprænger kapellet i luften, fortæller Kirsten Lund.

Ruinerne af kapellet ligger ved siden af Gudhjem Kirke. Kapellet, som skønnes at være opført i 1200-tallet, blev for lille, da Gudhjems befolkning voksede, og i 1893 indviede man den nye Gudhjem Kirke.

I byen var det uenighed om, hvorvidt kapellet skulle fjernes eller bevares. Resultatet blev, at en meter af kapellets mure blev bevaret. Ruinen blev fredet i 1911.

En meter af det gamle kapels mure er bevaret, og ruinen blev fredet nogle år efter sprængningen. Foto: Holger Larsen

I en bunker i Almindingen

Provst Nepper-Christensen fik i 1950’erne altertavlen og prædikestolen retur til Gudhjem Kirke, og de blev restaurerede af den lokale kunstmaler Paul Høm, fortælles det på Gudhjem Kirkes hjemmeside.

– Vores prædikestol – fra det gamle kapel – er fra 1600-tallet. Der hører en himmel til. Den er ikke kæmpestor, men i en størrelse, så den passer over prædikestolen. Den blev også sat i stand samtidig med altertavlen og prædikestolen i 1950’erne. Himlen blev dengang prøveophængt sammen med prædikestolen. Jeg ved ikke hvorfor, men det daværende menighedsråd sendte i hvert fald himlen retur til museet. Men det var måske, fordi det på grund af tagkonstruktionen i Gudhjem Kirke er en kompliceret sag at hænge himlen op, siger Kirsten Lund.

– Vi har i de seneste fem år prøvet at få himlen tilbage, men det er altså meget svært at få lov til at hænge den op i kirken, fordi kirken er over 100 år gammel. Så der er mange regler. Men vi synes, at prædikestol og himmel hører sammen, og sidst jeg så himlen, lå den i en bunker i Almindingen, og der gør den ikke meget gavn, tilføjer Kirsten Lund.

Sankt Annæ Kapel menes at være opført i 1200-tallet. Det har målt 17,5 x 6,5 meter og haft en højde på cirka 3,7 meter. På kapellets vestvendte mur er opsat en mindetavle i sten af Bornholms Marineforening. Tavlen blev opsat som minde over 11 finske sømænd, der forliste med deres skibe “Dyggan” og “Alexander” ved Gudhjem i 1840. Foto: Holger Larsen

Velvilje fra museet

Næstformanden er derimod mere positiv med hensyn til at få mindetavlen tilbage og ophængt i Gudhjem Kirke.

– Mindetavlen er fra et kronprinsebesøg i 1820’erne af den senere Christian VIII, oplyser hun.

Mindetavlen vil menighedsrådet sætte op på bagvæggen i kirkeskibet.

Kirsten Lund understreger, at man har mødt stor velvilje fra Bornholms Museum med hensyn til, at kirken kan få effekterne tilbage. Men planens gennemførelse kræver godkendelse af Københavns Stift og Nationalmuseet.

– Vi er mødtes med Nationalmuseet og stiftet tidligere. Men det er ikke bare noget, man får lov til at hænge op. Så derfor spørger vi, om vi ikke bare kan få lov til at lave en prøveophængning, så man kan se, hvordan det ser ud. Nu håber vi, at provstiudvalget kan hjælpe os, siger Kirsten Lund.

Gudhjem Menighedsråd har ansøgt Bornholms Provsti om tilladelse til prøveophængning af himmel over prædikestol og Christian VIII-mindetavlen fra 1824.

Mindetavlen om kong Christian VIII’s besøg i Sankt Annæ Kapel i Gudhjem, mens han endnu var kronprins i 1824. Privatfoto

I provstiudvalget

Provstiudvalget har netop behandlet sagen og besluttet, at man vil mødes med Gudhjem Menighedsråd for at se både kirke og himmel over prædikestolen, samt mindetavle, for derefter at træffe en afgørelse i sagen.

Jack Frederiksen, formand for provstiudvalget, siger om afgørelsen:

– Vi har kun set nogle billeder, og jeg er ikke meget for at træffe afgørelser ud fra det. Vi vil godt have, at det materiale, vi sender videre til stiftet, er i orden. Derfor vil vi gerne ud at se, hvordan det vil se ud i kirken.

Et eventuelt ja til en prøveophængning fra provstiudvalgets side er dog ikke lig med, at Gudhjem Menighedsråd kan hente effekterne fra museet. Sagen sendes videre til Københavns Stift, der har det afgørende ord, og Nationalmuseet skal sikkert også ind over.

Når kirker er over 100 år, er det stiftet, der træffer afgørelser om blandt andet ombygninger, ændringer og istandsættelser.

– Det burde være muligt at få lov til at lave en prøveophængning, så kan man altid forlange tingene taget ned igen, mener Kirsten Lund.

Museet: Genstande tilhører Gudhjem Kirke

– Der er det lidt specielle ved sagen fra Gudhjem, at selv om genstandene er blevet indregistreret for mange år siden, så kan vi se af de gamle dokumenter i sagen, at det altid var tænkt som en deponering, et lån. Så egentlig er det kirkens genstande.

Det siger museumsinspektør Jakob Seerup om de genstande fra det tidligere Sankt Annæ Kapel, som Gudhjem Menighedsråd ønsker at få tilbage for at hænge dem op i Gudhjem Kirke. Det drejer sig om en himmel – en trækonstruktion – og en mindetavle om et kongeligt besøg.

Jakob Seerup betegner det som win-win, hvis Gudhjem Kirke får tilladelse til at hente genstandene hjem fra museet.

– Vi har simpelthen ikke nok magasinplads, og derfor skal vi bygge et nyt magasin. Det passer meget godt, hvis nogle af genstandene kan komme ud i en sammenhæng, hvor de gør nytte, siger han.

Jakob Seerup oplyser, at både himlen og mindetavlen er i god stand, selv om museet har udfordringer med nogle af magasinerne, hvor der både har været skimmelsvamp, insektangreb og vandskade.

Man er derfor i gang med en kritisk gennemgang af genstandene i magasinerne for at udskille nogle af de værst ramte genstande. Museumsinspektøren understreger, at langt de fleste genstande er i god behold.