Vores fælles identitet er omdrejningspunktet, når Svaneke Kunst- og Kulturforening søndag får besøg af tidligere højskoleforstander og professor Ove Korsgaard.
Han har boet i Jylland, på Fyn og på Midtsjælland og bor i dag i Køge, og selvom der er forskelle fra egn til egn, ser han grundlæggende ikke Danmark som splittet mellem by og land, centrum og periferi.
Faktisk mener han, at der måske er mere, der binder os sammen, end der skiller os, fortæller foreningen i en pressemeddelelse.
Hans foredrag foregår i Frem og begynder klokken 13.