Da Sonja mødte sin skæbne – og mistede sin uskyld

I Hanne-Vibeke Holsts nye roman Kriger Uden Maske følger vi billedhuggeren Sonja Ferlov Mancoba fra hun som ung kvinde bevæger sig ind i kunstens cirkler og frem til 1984, hvor hun dør som anerkendt kunstner i Paris. Et vigtigt vendepunkt i den unge kunstners liv fandt sted i Gudhjem i 1935, og det fik Hanne-Vibeke Holst til at besøge Bornholm flere gange.

Hanne-Vibeke Holst, 63-årig storsælgende romanforfatter med klassikere som Kronprinsessen, Thereses Tilstand, Min Mosters Migræne og en lang række andre titler med kvindelige hovedpersoner på cv’et, er netop udkommet med en ny roman, Kriger Uden Maske. Her spiller Bornholm i en lille, men afgørende rolle.

Krigeren er nemlig den lidt oversete danske billedhugger Sonja Ferlov Mancoba.

Sonja Ferlov var datter af en parfumefabrikant i Charlottenlund og voksede op i en tid, hvor de store bevægelser tog form. Efter Første Verdenskrig blomstrede reformpædagogikken op, kunsten eksploderede i nye udtryksformer, og den unge Sonja beslutter sig for at blive kunstner.

Et sommerophold på Bornholm i 1935 bliver helt afgørende og bringer både den unge kvinde tæt på det lokale kunstnermiljø, anført af Høst-parret på Norresân, men også på sit eget personlige og kunstneriske udtryk.

Usikker langt op i årene

Indtil Sonja Ferlov kom til Bornholm havde hun fået undervisning i at male. Opholdet i Gudhjem får den 23-årige kunstner til at skifte penslen ud med et hårdere materiale.

– Hun blev meget optaget af naturen på Bornholm. Helleristningerne, granitten, bautastenene, det ramte virkelig noget i hende, siger Hanne-Vibeke Holst.

Arbejdet med at skrive romanen er baseret på et enormt researcharbejde, som har bragt Holst rundt i verden, men først og fremmest til Paris, hvor Sonja Ferlov opholdt sig de sidste 30 år af sit liv sammen med ægtemanden Ernest Mancoba.

Her tog arbejdet med bronzeskulpturer af halvabstrakte væsner, samt krigerfigurer og masker i ler og gips for alvor fart. Men de første frø blev sået på Bornholm, og derfor har Hanne-Vibeke Holst besøgt øen flere gange under sine forberedelser.

– Jeg har været i Gudhjem tre-fire gange på research. Jeg boede hver gang på Jantzens Hotel og fik mange gode snakke med Andy (Schmidt, ejer af Jantzens Hotel frem til 2021, red.) og snakkede ellers med alle, der kunne fortælle om den tid, hvor Sonja opholdt sig i Gudhjem, fortæller Hanne Vibeke Holst, der blev introduceret til Ferlov gennem Mikael Andersen, der er gallerist i København og en af Holsts private venner.

– Jeg har jo altid været meget optaget af K'erne. Køn, kærlighed, krig og kunst. Og jo mere jeg hørte om Sonja og hendes liv og kunst, jo mere blev jeg fascineret af hvor stærk og talentfuld, men også hvor usikker hun var, langt op i alderen, siger Hanne-Vibeke Holst i telefonen fra København.

En afgørende tur til Salene

Straks efter ankomsten til Gødhjim – som foregår med dampskibet Østbornholm – indlogerer Sonja Ferlov sig hos Fru Koefoed – i bogen omskrevet til Kåffed – på Malkestien. Vennerne Ejler Bille og Richard Mortensen har lejet sig ind på Holkavej, Gertrud og Lisbeth Hjorth, i bogen omtalt som Trude og Lis – er spirende keramikere og festens centrum. Om dagen går truppen på opdagelse i kunsten og naturen. Om aftenen drikker de vin, diskuterer kunst og filosofi og svømmer i måneskin i det varme vand.

Sonja Ferlov bliver forelsket, og Hanne-Vibeke Holst dvæler også ved den uerfarne kvindes møde med erotikken. Men det er først og fremmest den unge kvindes udvikling som kunstner, der optager forfatteren.

Sonja har slæbt sit staffeli og farverne med til Bornholm. Det hele er opstillet på i det lille kvistkammer hos Fru Koefoed. Men det bliver ikke rigtig til noget med malerierne. Til gengæld er der masser af inspiration at hente i Lisbeth og Gertrud Hjorths keramikerværksted i Brøddagade. Og i naturen. Sammen med sine kunstervenner går den unge kvinde på jagt efter naturens objekter, som dengang var højeste mode som kunstnerisk materiale.

En dag går turen til Salene, hvor Sonja i sin søgen efter inspiration falder over en stor samling drivtømmer, som er drevet i land på kysten i det område, hvor vikingerne havde deres bopladser for tusind år siden. Dem samler hun op og bringer med sig tilbage til sit logi på Malkestien.

– Her lavede hun sin første skulptur nogensinde, Levende grene. Og her fatter hun for første gang, at hun skal arbejde i tre dimensioner, siger Hanne-Vibeke Holst.

Tilbage til Bornholm

Mange år senere, i 1951, vender Sonja Ferlov tilbage til Bornholm. Denne gang sammen med ægtemanden Ernest Mancoba, en fransk kunstner med sydafrikanske rødder. Parret har boet i Paris under krigen og er nu rejst til Danmark, på flugt fra efterkrigstidens uro og racisme. Nu søger de et nyt hjem på Bornholm. Måske tænkte Sonja tilbage de magiske måneder i Gudhjem for mange år siden, siger Hanne Vibeke Holst.

– Det lykkedes aldrig. Ernest var den eneste sorte mand på Bornholm, og det lykkedes ikke for dem at få et godt liv på Bornholm. Der blev lagt afstand, og det ramte også deres søn, Wonga. Så de gav op efter relativt kort tid og flyttede tilbage til Paris, hvor de boede resten af deres liv.

Men i 1935, der mistede Sonja Ferlov sin uskyld og mødte sin kunstneriske skæbne, på en kyst nord for Gudhjem.

 

Kriger Uden Maske – fra omslaget

København, 1930. Byen summer af jazz og dæmpede samtaler om den urolige verdenssituation, da 18-årige Sonja træffer sin beslutning. Hun vil være kunstner. Stik imod sin mors vilje søger hun ind på en københavnsk kunstskole. Det er dér, hun hører til – hun vil væk fra opvækstens mondæne Charlottenlund.

Sonja hvirvles ind i en kreds af unge kunstnere og digtere, som er optændt af idealisme og frisindede eksperimenter. Hun er forelsket, og alt synes muligt. Kunstens og erotikkens fornyende kraft er det ægte modsvar til nazismen, der er under fremmarch i Europa. Penslen skal være hendes våben.

Da krigen bryder ud, bliver det alvor. Hvor langt er hun villig til at gå for de radikale ideer – og for kærligheden? Vil hun risikere livet, hvis det bliver nødvendigt?

Kriger Uden Maske er en dramatisk fortælling om billedhuggeren Sonja Ferlov Mancoba og et spillevende tidsbillede af mellemkrigstidens Danmark og det besatte Paris. Om Sonjas kompromisløse kamp for kunsten og kærligheden og hendes evige stræben efter at forbinde sig med noget større og finde sit eget sted i verden – som kvinde, kunstner og kriger.