Borgerforeningen har bevidst ikke villet presse for meget på i forhold til at fremrykke projektet. Det vigtigste har været, at byfornyelsen kommer - også selvom man så må vente lidt længere på den.
– Nexøboerne har været ufattelig tålmodige, også til grænsen af, hvad der kan forventes af folk. Det skyldes, at vi mange gange er blevet tilsidesat, og så er vi blevet lovet en masse ting. Og det er også derfor, at vi i styregruppen har kæmpet så ufattelig hårdt for, at det her ligesom skulle kunne komme. Og så må man bare tage processen med den tid, den tager, siger Mai-Britt Jordt.
Når vi når til foråret næste år, hvad er det så for en by, som Nexø bliver med de nye ting?
– Det bliver en by, som meget gerne skulle kunne vise en større sammenhæng mellem by og havn. Der har jo lang tid været en deling af havn og by, fordi der kører en vej midt imellem os. Sådan er det bare. Vi vil gerne have en større samling på byen, så vi bliver en enhed igen. Så man kan se, at vi er for de erhvervsdrivende, vi er for turisterne, og vi er for de mennesker, der bor i byen.