Baltiske kunstnere er på vej

NOTITS | 12. MAJ 2024 • 13:45
Holger Larsen
Journalist
NOTITS
12. MAJ 2024 • 13:45

Foreningen Baltisk Bro har inviteret flere kunstnere fra Saaremaa, Åland og Øland til at besøge Bornholm med deres kunst i den kommende tid.

Fredag den 31. maj er der på Svanekegaarden fernisering af udstillingen Baltic Sea Art Project med tre kunstnere fra hver af øerne Saaremaa, Åland, Øland og Bornholm. Kunstnerne fra alle øer vil være til stede. Fra Bornholm er det initiativtager til projektet billedkunstner Susanne Månsson, trækunstner Hans Henning Pedersen og billedkunstner Susanne Enehjelm.

Åbningen af udstillingen følges op lørdag den 1. juni med Nordisk Kultur Cafe på Svanekegaarden, hvor kunstnerne fortæller om deres værker og kunst og kultur på deres ø.

Baltisk Bro har senere på sommeren også udstillinger på Galleri Baltisk Bro i Listed, oplyser Jens Stubkjær fra foreningen.

FÅ ABONNEMENT