Anderledes aktiviteter på legeplads

NOTITS | KULTUR | Mandag 31. juli 2023 • 17:30
Holger Larsen
Journalist
NOTITS | KULTUR | Mandag 31. juli 2023 • 17:30

Luthersk Mission i Østerlars inviterer fra torsdag til søndag til lidt anderledes aktiviteter på legepladsen på Vinkelvej i Østerlars.

Om eftermiddagen i tidsrummet klokken 15.30- cirka 17 vil der være børnetræf med lidt mundgodt og bibelfortælling, og børnene vil kunne muntre sig på en større hoppeborg.

Hver aften fra klokken 19.30 vil der være et møde i pladsens pavillon. Mødet vil bestå af en tale og sang/fællessang. Søndag indbydes til fællesspisning klokken 11.30 (hvilket kræver tilmelding og betaling) og til møde klokken 13, hvor også LM Blæserne medvirker.

De tidligere missionærer Signe og Brian Bjørn Nielsen medvirker i børne- og aftenmøderne.

Dette oplyser Lene og Enok Due Madsen i en pressemeddelelse.



FÅ ABONNEMENT