Alex Speed vil bevare ‘Betalningsparkering’ på Rønne Havn

Ordformen harmonerer på bedste vis med bornholmsk sprogbrug, og det er vel også grunden til, at skiltet har fået lov til at stå så længe, uden at nogen har bemærket det.

I en artikel i Bornholms Tidende lørdag den 6. april 2024 sætter journalist Søren Strandman-Møller fokus på skiltekaoset i Rønne. Det nævnte kaos kommer bl.a. til udtryk på et skilt på Rønne Havn, hvor der står ‘Betalningsparkering’ i stedet for ‘Betalingsparkering’.

I en diskussion med Jesper Jürgensen, der er chef for Kommunikation og Public Affairs ved Rønne Havn, fremsættes flere teorier for, hvorfor det ekstra n har sneget sig ind, bl.a. ordblindhed hos skiltedesigneren, overskud i bogstavskuffen og æstetiske hensyn.

Da såvel Søren Strandman-Møller som Jesper Jürgensen vistnok er förda, skal jeg som en lille sproglig service her på Bâgsian sætte stavemåden ind i et lidt større (bornholmsk) perspektiv.

Forklaringen på det ekstra n skal nemlig rimeligvis findes et helt andet sted, nærmere bestemt i orddannelsesreglerne for det bornholmske sprog. Reglerne for hvordan man danner ord, er nemlig ikke de samme på rigsdansk og bornholmsk.

Forskellene kan for eksempel træde frem som forskellige fugeelementer mellem orddelene (sammenlign fx ‘kjøssebær(r)a-træ’ med ‘kirsebærtræ’) og som forskellige afledningstyper (tænk fx på de mange personafledninger på -es, der ikke kendes i rigsdansk, fx ‘ejn drabbes’, der bl.a. betegner en sendrægtig person, og ‘ejn fittes’, der bruges om en kluddermikkel eller kujon).

Andre forskelle er knap så iøjnefaldende, og det gælder bl.a. reglerne for brug af hhv. -ing (bornholmsk -ijn) og -ning (bornholmsk -nijn). Der findes mig bekendt ikke en detaljeret beskrivelse af reglerne for -ing over for -ning i rigsdansk, og det samme kan siges om forholdene i bornholmsk. Kaster man et blik på de relevante ord i Bornholmsk Ordbog, kan der i sammenligning med rigsdansk imidlertid registreres en tendens til hyppigere brug af -nijn.

For det første finder man -nijn, hvor rigsdansk har -ing i en række tilfælde, når ordets stamme ender på -l. Det ses fx i ‘âuerhâlnijn’, ‘befâlnijn’, ‘betallnijn’ (!), ‘(for)delnijn’, ‘fortællnijn’, ‘tedelnijn’ og ‘tællnijn’. Tendensen til at foretrække -nijn efter -l viser sig at være meget gennemført, idet man i Bornholmsk Ordbog kun finder et enkeltstående modeksempel med -ijn efter -l, nemlig ‘stillijn’ (stillads til lossearbejde, også kaldet ‘en lossestillijn’), der formentlig er lånt fra rigsdansk (sammenlign det i bornholmsk videre brugte ‘stæjllnijn’, der netop dannes med -nijn).

En tilsvarende, men dog ikke lige så gennemført tendens, ser man i en række ord, hvis stamme ender på en vokal efterfulgt af -r. Her er der i bornholmsk også en tendens til i højere grad at bruge -nijn, hvor rigsdansk bruger -ing. Det ses fx i ‘balbernijn’ (barbering), ‘brodernijn’, ‘bågstavernijn’, ‘rengjorrnijn’ og ‘(vann)skurnijn’. I denne stilling finder man dog også mange ord på -ijn (fx ‘bevârijn’ ‘forærijn’ og ‘munderijn’), og nogle ord kan optræde med både -nijn og -ijn (fx ‘trakter(n)ijn’).

Den overordnede tendens er altså, at der i bornholmsk i langt højere grad end i rigsdansk bruges -nijn i ord, hvis stamme ender på enten -l eller -r. I en del af tilfældende svarer brugen i øvrigt til brugen i svensk (det gælder fx også for ordet ‘hælsnijn’), uden at det behøver at skyldes påvirkning fra svensk.

Og dermed er vi tilbage ved udgangspunktet for dagens Bâgsia. Grunden til, at der på Rønne Havn findes et skilt med ordet ‘Betalningsparkering’ er rimeligvis, at der har stået en bornholmsktalende bag. Ordformen harmonerer på bedste vis med bornholmsk sprogbrug, og det er vel også grunden til, at skiltet har fået lov til at stå så længe, uden at nogen har bemærket det.

I den omtalte artikel lover Jesper Jürgensen, at Rønne Havn vil fjerne det “ekstra” n, når de ændrer skiltet. Herfra skal der imidlertid lyde en opfordring til, at man lader det overleve, ikke blot fordi det ikke giver anledning til misforståelser, nej snarere fordi det giver bybilledet lidt sproglig lokalkolorit, og det har vi ikke for meget af!

Bâgsian er lavet i samarbejde med Bornholmsk Ordbog – gå på sproglig opdagelse på bornholmskordbog.ku.dk