Ældre Sagens luksusproblem: Kan igen melde udsolgt
Måske er Ældre Sagen inde i en rigtig god stime, når det kommer til arrangementerne Månedes Musik?
I hvert fald var der udsolgt ved årets første arrangement den 24. januar, da ægteparret Rebecca og Anders Forsberg Svendsen optrådte, og se nu her:
Den 28. februar optræder Johan Lorentzen med sit "sing along" i Månedens Musik-regi på Rønne Bibliotek, hvor i øvrigt Carsten Lund på klaver og Nils Jespersen på saxofon deltager i akkompagnementet – og der er også udsolgt, fortæller Margrit Skott.
Hun har altså en enten heldig eller kyndig hånd i forhold til at skrue arrangementerne sammen.
Og hvad kan man så gå glip af?
Jo, Johan Lorentzen og hans kumpaner vil introducere et væld af sange, som de heldige fremmødte kan synge med på. Repertoiret er bredt og strækker sig lige fra "Hilsen til forårssolen" og "Liden Stina" over "Yesterday" til "Pianomand" og "All Of Me".
Så mon ikke det bliver en magisk eftermiddag på Rønne Bibliotek, hvor fællessangen kommer i højsædet, og musikernes skønne toner kan nydes, funderer Margrit Skott. tøm


OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration