7,5 minutter inde i 1. afsnit: 'Velkommen til Solskinsøen'

7,5 minutter inde i 1. afsnit: 'Velkommen til Solskinsøen'
Hovedpersonerne skal løse et mysterie på Bornholm. Foto: DR
NYHED | ABONNENT | 23. FEB 2024 • 19:00
NYHED | ABONNENT
23. FEB 2024 • 19:00

Når DR nu tager hul på ny tv-serie i otte afsnit med titlen "Mysteriet på Bornholm", kan man enten vælge at frygte en karruseltur i klicheernes univers eller glæde sig over reklameværdien.

DR tager lørdag aften klokken 21 hul på sin nye dramaserie med hele to afsnit lige i hælene på hinanden af "Mysteriet på Bornholm".

Men allerede fra fredag morgen har man kunnet streame disse første to af seriens i alt otte afsnit.

Hvorvidt det er en god tv-serie, skal vi ikke her slå fast med noget syvtommersøm, til gengæld må det være tilladt at komme med følgende spådom:

På Bornholm vil den blive vejet og vurderet på en guldvægt i forhold til, hvilket billede den tegner af Bornholm. Vil det være nuanceret og præcist, vil geografien og sproget være på plads – eller fortoner det hele sig i opulent klichémageri?

Alene ud fra første afsnits 30 minutter kan man konstatere, at der er tale om en ungdoms- eller familieserie, og faktisk kan tidspunktet for visningen alene af den grund godt undre en smule, for de yngste i målgruppen burde måske se dyner lidt tidligere end klokken 22, hvor andet afsnit slutter?

For nogle vil seriens hovedpersoner være et gensyn, for i hvert fald tre ud af de fire deltagende teenagere, nemlig Charly, Niels og Tania, er gengangere fra "Det Forsvundne Ravkammer" fra 2022, som foregik i Nordvestjylland. Men nu rejser de med Charlys mor til Bornholm på ferie, hvor de blandt andre skal møde hendes gamle veninde, Helle, som bor i Gudhjem og viser sig at have den lidt vrangvillige datter Silje, som snart kan opgradere trioen af teenagere til en sand kvartet af musketerer.

En mut og vrangvillig teenager? Ja, men rolig nu, det alene gør den ikke til en serie, der hører dokumentargenren til.

Husk anslaget

Når man skal se en film eller en tv-serie kan det imidlertid betale sig at være ekstra opmærksom i de allerførste minutter, ja, til tider bare sekunder, for her finder man "anslaget", som ofte vil afsløre, hvad der egentlig er i vente genre- og temamæssigt og måske endda subtilt vil afsløre pointer i den handling, der følger.

Hvad har vi så at gøre med her i de allerførste minutter af første afsnit ...

Jo, mørk skærm, lyden af en bilmotor, bagsmækken på en varevogn bliver slået op og tillader lyset at trænge ind i bilens lastrum, hvor kameraet befinder sig. Det eneste tydelige, vi ser, er en kasse, hvorpå der står "Fragile" – skrøbelig – og i baggrunden aner vi nogle utydelige personer, som betragter sceneriet og spændt mumler til hinanden – "fantastisk!", kan man dechifrere – mens fragtmanden begynder at bakse med at få kassen ud.

En kvindeskikkelse træder nærmere og siger til ham:

– Ægthedscertifikatet?

– Vil du være sød at skrive under på den her, siger han.

– Selvfølgelig, svarer kvinden, tager papiret, læner sig – stadig kun som en kontur – frem og bruger Fragile-kassen som underlag til hurtigt at sætte sin signatur.

– Hvor skal den hen, spørger fragtmanden, følger efter kvinden med kassen, som stadig er det eneste, der ses tydeligt, ind på et lager.

Kassen bliver åbnet igen med kameraet placeret inde i den, og da lågen falder ned, ser vi for første gang kvinden i fokus sammen med et par kolleger, som bukker sig ned og også stirrer ind i kassen med vantro og ærefrygt malet i deres ansigter.

Så ser vi fra deres synsvinkel, hvad de betragter.

– Tænk engang, siger kvinden imens.

– Det er første gang i 50 år, maleriet er tilbage på Bornholm!

Hun har længtes efter det i årevis og rækker en behørigt behandsket hånd frem mod det.

– Velkommen hjem!

Siger hun og stirrer i et nærbillede betaget på åbenbaringen, som viser sig at være et maleri. Og nogle vil endda genkende Oluf Høsts "Sankt Hansbål". Nu er intet sløret og utydeligt, alt er i fokus.

Så kan intromusikken og -teksterne begynde, serien er i gang. Intronummerets første strofer lyder: "Øjne i natten, sandheden har gemt sig et sted".

Og vi ved efter mindre end to minutter en del om, hvad der venter og vil udfolde sig i de fire timer fordelt over otte afsnit, som nu venter.

Krystalklar

Nemlig at alt vil være sløret i begyndelsen. Hvad er det egentlig, der er på spil? Det er tydeligvis noget, der er særdeles skrøbeligt, der er kernen i handlingen, dét står klart, men først gradvist vil det åbenbare sig, hvad vi egentlig har med at gøre. Det vil til gengæld vise sig, efterhånden som vi bliver klogere, at det er noget ganske særligt, og endelig til slut vil vi for alvor forstå storheden i det, og noget vil vende hjem, hvor det hører til. Om ikke andet vil en erkendelse gøre det og fremstå aldeles krystalklar.

Nuvel.

Da afsnittet for alvor går i gang, er kursen mod Bornholm sat for alvor, for vi får et flot vue ud over Østersøens vande, hvor Express 5 suser afsted.

Ombord møder vi Charly, Niels og Tania sammen med Charlys særdeles jysktalende mor, som alle skal på ferie og møde Helle og Silje.

Det står klart, at Charly og Silje har mødtes før og ikke umiddelbart har det bedste forhold, men snart befinder hele flokken sig i Gudhjem og hilser på alle, inklusive Helles nye kæreste.

Han trykker hånd med teenagetrioen og præcis 7 minutter og 29 sekunder inde tager han hul på denne sætning:

– Hej unger, velkommen til Solskinsøen.

De unge mennesker skal på campingplads, men hvor ligger den?

– Det er bare 20 minutters gang gennem skoven den vej der, får de at vide.

Øjeblikket efter går de tydeligvis rundt ved Krystalsøen på Hammeren og studerer de stenvarder, de støder ind i – og nej, det er ikke realistisk, at de inden for en tidsramme på 20 minutter er spadseret dertil.

Stenvarderne finder Charly underlige:

– Kan I også mærke jeres nakkehår rejse sig? Det er noget uldent ved det her ..., siger han.

De finder campingpladsen, hvor han foreslår, at de alle skal have sig en bornholmeris, hvortil en af de andre spørger, hvad det er.

– Er du seriøs, svarer han tilbage og fortsætter:

– Det er Bornholms største turistattraktion og trækplaster for hele Nordeuropa! 10 kugler, softice på toppen, syltetøj, flødeskum, flødebolle, guf og drys!

Farvel Hammershus.

Var din mund!

Snart er de tilbage ved stenvarderne, hvor Charly kommer til at vælte en – og dér kommer så, hvad der viser sig at være den tidligere fyrmester til syne, og han er vred!

Han skynder sig at stable stenene på plads, mens han mumler:

– Af sten og jord, i klipperne bor, beskytter os mod det mørke. Store som små, ved høje og ved å, mod sult, mod død, mod tørke.

Henvendt til de unge siger han:

– I er ikke herfra. Har I aldrig hørt om de underjordiske? I tror måske kun, der er dyr og mennesker her på øen? Nej, vi har andre sære skabninger. Seje, troldeagtige væsener, som bor inde i klipperne og i undergrunden. Vi kalder dem de underjordiske.

– Det er jo bare overtro, siger Tanja, hvortil den tidligere fyrmester vredt svarer:

– Var din mund! Bornholm tilhører dem!

Ja, hvabehar.

Lang historie kort: På Oluf Høst Museet, hvor Helle arbejder, bliver de alle af museumslederen præsenteret for det nys ankomne Oluf Høst-maleri "Sankt Hansbål", som netop er hjemvendt for første gang i 50 år til en udstilling.

Men snart efter lyder et rabalder ude på lageret, hvor det står – der er væltet lakfjerner ud over det, og det er ødelagt. Silje får uretmæssigt skylden, Charly insisterer på, at gruppens mission – sådan en har de altid, når de er på tur – skal være at finde de underjordiske, mens Silje beder dem hjælpe med at afsløre, hvad der egentlig skete med maleriet.

Alt er skrøbeligt, alt er utydeligt, alt skal undersøges og afdækkes – spillet er i gang.

Men må det være tilladt at bemærke: Vi taler altså her om en tv-serie, som er fiktion, og man skal ikke, hverken på Bornholm eller andre steder i verden, forvente at få en dokumentarfilm fuld af realisme, som blandt andet placerer geografien sådan, som den er herude i virkeligheden, eller for den sags skyld præsenterer dialekter og sprog, som de indfødte taler dem.

Vi ser fiktion for vores fornøjelses skyld. Og må nogle gange æde, at klicheer blive skamredet.

For at få det hele til at glide ned, kan man eventuelt gøre som en kollega på redaktionen foreslog:

– Du kan da bare lave et drukspil ud af det. Hver gang du oplever en geografisk unøjagtighed i serien, kan du bunde et shot.

Skål.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT